Foto: Vejle Boldklub
Af Daniel Abedeny | 23. januar 2025
I Danmark har 56-årige Kaj Stefansen været målmandstræner for EfB og Sønderjyske, ligesom den pensionerede superligamålmand senest har været i rollen for det kinesiske kvindelandshold.
Om tilføjelsen af Kaj Stefansen fortæller Marius Adrian Nicolae, sportschef i Vejle Boldklub, følgende:
- Kaj Stefansen er en erfaren målmandstræner, som kender sin metier, og som vi har modtaget gode anbefalinger om i vores netværk. Han er vant til at præstere i et performancemiljø som vores, og vi har valgt ham, fordi han er kompetent, og fordi han går ind til denne opgave med komplet dedikation og med en tro på, at han kan bidrage i vores nuværende situation. Jeg er glad for samarbejdet og byder ham velkommen.
Kaj Stefansen har onsdag aften deltaget i sit første træningspas med holdet i Belek.
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.