Foto: Jørgen Bech
Af Daniel Abedeny | 24. marts 2023
Vejle Boldklub oplever stadig stor interesse for pokalbraget i Nørreskoven skærtorsdag den 6. april mod F.C. København. Torsdag blev der meldt om meget få ledige pladser på Nørreskoven Tribunen, og nu er det ved at være sidste udkald til at sikre sig plads på langsiden til pokalkvartfinalen.
Under 100 ledige pladser på Nørreskoven Tribunen
Der er i skrivende stund under 100 ledige pladser til Nørreskoven Tribunen. Det er stadig muligt at købe billet til F og H, men her er der få ledige sammenhængende pladser tilbage. Afsnit G er fortsat kun åbent for salg af sæsonkortabonnementer. I løbet af det seneste døgn har flere tegnet sæsonkortabonnement til G, og her er der derfor ligeledes ikke mange ledige faste pladser tilbage.
Grundet den stigende efterspørgsel er J for nylig blevet åbnet for salg. Det er stadig muligt at sikre sig en god plads på D og E til pokalkvartfinalen mod F.C. København, men det anbefales, at du ikke venter længe med at købe billet hertil. Du kan tilgå billetsalget her.
Husk åbningskampen i oprykningsspillet mod Sønderjyske Fodbold
Inden kvartfinalen i Pokalen afgøres, tager Vejle Boldklub hul på sit oprykningsspil i NordicBet LIGA. Det sker lørdag den 1. april klokken 15:30, hvor modstanderen er Sønderjyske Fodbold. Billetsalget til åbningskampen er åbent.
Fire topkampe for helt ned til 59 kroner
Kampen mod Sønderjyske Fodbold sparker gang i en stor fodboldmåned i Vejle med hele fire topkampe på under fire uger. Sæsonkortabonnenter har fri adgang til alle fire kampe, der udover åbningskampen mod Sønderjyske Fodbold og pokalkvartfinalen mod F.C. København tæller de afgørende oprykningskampe mod Hvidovre og FC Helsingør.
Tegner du et sæsonkortabonnement inden den 1. april, kan du opleve alle fire kampe og resten af sæsonafslutningen på Vejle Stadion for helt ned til 59 kroner.
Du kan tegne dit sæsonkortabonnement til Vejle Stadion her.
Fra bare 59,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.