Arkivfoto: Johnny Kristensen
Af Lars Christensen | 6. februar 2025
Kampen blev spillet på en svær bane med en kraftig vind, og med en fysisk stærk norsk modstander, der stod meget dybt på banen i en stram organisation, blev det en lidet seværdig træningskamp.
- Kongsvinger stod lavt i en 4-5-1-formation, og det var de meget komfortable i. Vi var meget på bolden og havde initiativet. Efter et kvarter kommer vi foran ved Nikolaj Sønderby, der bliver spillet dybt af Tomaselli (billedet, red.). Allerede efter en halv time bliver det 1-1, da vi laver en opspilsfejl, og så får de en spiller fri foran mål og kan udligne til slutresultatet, siger Mads Nissen, der er cheftræner for U19 Liga-holdet.
Clemens Astrup blev afprøvet på venstre back, og omkring ham var der ved at opstå flere muligheder, da han fandt Sønderby i et par omgange. Mathias Bang måtte udgå allerede før pausen og blev erstattet af Samuel Hust, mens de ti øvrige spillere fra startopstillingen gik ud i pausen. Efter pausen var der blandt andet spilletid til U17-spillerne Engmark, Stelman, Pløger og Faghir.
- I de sidste 45 minutter har vi modvind, men kampbilledet ændrede sig ikke. Kampen kommer ikke til at gå over i historiebøgerne, men det var god læring for spillerne, siger Mads Nissen.
Samuel Hust havde mod slutningen muligheden for at score, men på den ujævne bane blev han generet i afslutningsøjeblikket, og dermed blev det til en deler mod nordmændene i årets fjerde internationale test for U19 Liga-holdet. 2-1 over Holstein Kiel, 1-1 mod Werder Bremen og 1-0 over Shakhtar Donetsk er de øvrige resultater.
U17 kedede sig i kæmpesejr
VB Akademiets U17 Liga-hold spillede træningskamp mod det schweiziske amatørhold FC Lenzburg allerede onsdag, og med en sejr på hele 17-0 var cheftræner Christian Sivebæks mandskab overlegne.
- Det var en nytteløs træningskamp mod et amatørhold. Kampen blev fløjtet af 15 minutter før tid, og det var desværre et mismatch for begge hold. Vi har desværre tidligere hernede oplevet, at det er svært at finde kompetitive modstandere på U17-niveau fordi der ikke er så mange hold i den aldersgruppe. Vi prøvede efter en halv time at skifte alle vores yngste spillere ind, men det blev ikke bedre. Allerede kort efter kampen aflyste vi en U16-kamp, der også skulle være spillet i dag torsdag, fordi modstanderen var på et lignende niveau. Vi har i stedet trænet, siger Steen Thychosen, der er VB Akademiets chef.
- Udover det dårlige match i anden testkamp for U17, så har vi haft en fantastisk træningsuge med VB Akademiet. Vi har haft perfekte træningsbaner, måske de bedste, vi har oplevet hernede i februar, og det var været en værdifuld tur for både U17 og U19, som går ind til forårssæsonen med nye cheftrænere, siger Steen Thychosen.
U17 nåede tidligt på træningslejren at spille en god testkamp mod Mladost Lucani fra Serbien.
U19-træningskamp, Ilica, Antalya, Tyrkiet
Torsdag den 6. februar 2025 kl. 13.00 (CET)
Vejle Boldklub – Kongsvinger IL 1-1 (1-1)
15. 1-0 Nikolaj Sønderby
30. 1-1 Iver Elseth
Indskiftninger:
28. Mathias Bang ud Samuel Hust ind
46. Jonathan Villefrance ud Thorbjørn Pløger ind
46. Aiham Dahche ud Rasmus Koch ind
46. Andreas Tomaselli ud Laurits Engmark ind
46. Hjalte Gitz ud Benjamin Stelman ind
46. Clemens Astrup ud Magnus Udengaard ind
46. Max Jensen ud Mads Bonde Haar ind
46. Tobias Lykkebak ud Emil Barfod ind
46. Bright Appiah ud Anas Raheel ind
46. Nikolaj Sønderby ud Yusuf Faghir ind
46. Nicolas Gammelgaard ud Kristian Tonnisen ind
Vejle Boldklubs startopstilling:
Jonathan Villefrance
Aiham Dahche
Andreas Tomaselli (anfører)
Hjalte Gitz
Clemens Astrup
Mathias Bang
Max Jensen
Tobias Lykkebak
Bright Appiah
Nikolaj Sønderby
Nicolas Gammelgaard
Bænken:
Thorbjørn Pløger (m)
Rasmus Koch
Laurits Engmark
Benjamin Stelman
Magnus Udengaard
Emil Barfod
Mads Bonde Haar
Samuel Hust
Anas Raheel
Yusuf Faghir
Kristian Tonnisen
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.