Foto: Vejle Boldklub
Af Lars Christensen | 12. februar 2023
U17 Liga-holdet leverede en flot sæson i fjor, der blev kronet med en pokaltriumf efter sejr over Viborg. Det bliver dog ikke til nogen gentagelse i år, da sæsonens første pokalkamp også blev endestationen for de unge VB-talenter. Esbjerg har voldt U17-holdet problemer i flere sæsoner, og selvom vejlenserne i efteråret endelig fik skovlen under Søren Pallesens mandskab, så blev det til et nederlag mod esbjergenserne i Antalya lørdag eftermiddag.
Der var stillingskrig længe, men med små tyve minutter igen eksploderede kampen med fire mål. Desværre blev en VB-føring fulgt op af tre vestjyske mål. Før pausen måtte VB se anfører og målmand Gustav Nørregaard Knudsen forlade banen med en skade, og ind kom substitutten Valde Damskier Skov.
– Valde er en fin substitut og har gjort det godt, men Gustav Nørregaard Knudsen var en vigtig, vigtig brik på holdet i efteråret, og vi håber selvfølgelig alle sammen, at Gustav hurtigt er på benene igen, siger Steen Thychosen, der er akademichef.
– EfB er en smule bedre end os før pausen, men i det store hele var det et godt match mellem to hold fra U17 Ligaen. Esbjerg var bedre end os til at score på chancerne, og derfor blev det dem, der gik videre i DBU Jyllands pokalturnering, siger Steen Thychosen.
Da VB tog føringen i det 72. minut ved indskiftede Asger Fjord Stengaard, lå det ikke i luften, at EfB skulle vinde med to mål, men sådan gik det til.
– Vores scoring er rigtig flot sat op. Kristian Tonnisen fordeler bolden godt ud til Noah Ejlertzen, der finder Asger Fjord Stengaard i feltet, og det er et godt mål, vi scorer, men desværre går der ikke mere end halvandet minut, så har de udlignet, siger Steen Thychosen.
Esbjerg kommer foran fem minutter før tid, da de udnytter en ripost i feltet, og i det første minut af tillægstiden kan de lukke kampen på en omstilling.
– Kampen åbner rigtigt op i løbet af 2. halvleg, og i perioden mellem deres udligning og deres føringsmål er der chancer i begge ender. Frederik Engqvist har en god chance for os, men de har også muligheder, som Valde Damskier Skov kommer i vejen for, siger Steen Thychosen.
– Man kan sige, at det er en lige fodboldkamp, som de vinder. Men de er lidt skarpere, end vi er, og så er deres sejr fortjent. Det var et godt match for vores hold to uger inden genstarten af U17 Ligaen, og nu arbejder vi videre i Antalya, og så glæder vi os til at skulle til Esbjerg til revanchekamp om to uger, når turneringen begynder igen, siger Steen Thychosen.
– Der var mange fine præstationer, og det var glædeligt at kunne give de første spilminutter i en rigtig U17-kamp til Andreas Knudsen fra U15 Liga-holdet, men jeg vil fremhæve Noah Ejlertzen og Asger Fjord Stengaard. De gav holdet meget og var et frisk pust, siger Steen Thychosen.
VB Akademiets U19-hold skal i kamp igen på tirsdag, hvor Dynamo Kyiv er modstanderen, mens U17 spiller igen mod AB på onsdag.
DBU Jyllands pokalturnering, kvartfinale, Belek, Antalya, Tyrkiet
Lørdag den 11. februar 2023 kl. 13.00 (lokal tid)
Vejle Boldklub – Esbjerg fB 1-3 (0-0)
72. 1-0 Asger Fjord Stengaard
74. 1-1 Adin Cehobasic
85. 1-2 Adin Cehobasic
90. 1-3 Kalle Bjerregaard Pedersen
Indskiftninger:
29. Gustav Nørregaard Knudsen ud Valde Damskier Skov ind
46. Samuel Hust ud Asger Fjord Stengaard ind
54. Sander Ravn ud Gustav Petterson ind
54. Bright Appiah ud Kristian Tonnisen ind
54. Andre Freitas ud Frederik Engqvist ind
58. Emil Klitgaard ud Noah Ejlertzen ind
88. Nikolaj Sønderby ud Andreas Knudsen ind
Vejle Boldklubs startopstilling:
Gustav Nørregaard Knudsen (anfører)
Emil Klitgaard
Anton Klaster
Anders Sønderskov
Noah Barholt Rasmussen
Samuel Hust
Tobias Lykkebak
Sander Ravn
Bright Appiah
Nikolaj Sønderby
Andre Freitas
Bænken:
Valde Damskier Skov (m)
Asger Fjord Stengaard
Gustav Petterson
Kristian Tonnisen
Frederik Engqvist
Noah Ejlertzen
Andreas Knudsen
Magnus Bunkenborg (ikke benyttet)
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.