Foto: Daniel Bank
Af Lars Christensen | 7. oktober 2024
For anden gang i sæsonen var VB Akademiets U17 Liga-hold involveret i en 3-3 kamp hjemme i Lysholt, og denne gang var det FC Nordsjælland, der var gæsterne.
Cheftræner Mads Nissen havde ændret på et par positioner i forhold til nederlaget mod Sønderjyske senest. Gustav Toft Jacobsen og Eman Subasic var med igen. Subasic efter at have fået sin U19 Liga-debut i sidste weekend, mens han umiddelbart inden U17-kampen fik et indhop i U19 Liga-holdets sejr over FCN.
De stærke gæster havde etableret en føring på to mål, allerede inden der var spillet 30 minutter.
- Det første mål kommer efter, at vi ikke er afstemt i presset, og ti minutter senere udbygger de efter et frispark i siden. Selvom vi er bagud, så arbejder vi godt videre som hold, og vi kom tættere og tættere på deres mål, siger Mads Nissen.
Efter pausen faldt der så yderligere fire scoringer, og det blev en underholdende omgang, som sluttede med et point til de rødblusede.
- Det er en rigtig fin anden halvleg, hvor begge hold vil fremad, og det skaber en god fodboldkamp. Vi får reduceret forholdsvis hurtigt ved Nicolas Gammelgaard, der scorer ved at trække ind i banen og piske bolden over i modsatte side af målet. ”GG” er også involveret i udligningen kort efter, da han spiller Benjamin Nicolaisen dybt, og efter lidt tumult i feltet får han så udlignet, siger Mads Nissen.
Dermed lå momentum til VB, men efter kun et kvarters spil af anden halvleg kom FCN igen i front, da Villads Rutkjær udnyttede en dårlig VB-clearing og sparkede bolden flot i nettet.
- I den sidste del af kampen er vi meget aggressive og erobrer mange bolde højt i banen og skaber en del halve målchancer. Til sidst får vi så udlignet, da Nicolas Gammelgaard via en modstander sender sit frispark i nettet til 3-3, siger Mads Nissen.
- Det er en rigtig god kamp fra begge hold. Der er fortsat en god udvikling i vores hold, og endnu engang ser vi, at der er masser af kvalitet i de spillere, vi sender i kamp fra bænken, siger Mads Nissen.
VB-træneren havde ekstra plusser i bogen til Marcus Brolund, Benjamin Stelman og Nicolas Gammelgaard.
Uafgjorte kampe i ungdomsligaerne afgøres i straffesparkskonkurrence, hvor der spilles om et ekstra point. Her vandt VB efter scoringer af Laurits Engmark, Magne Kiilerich, Kerim Sejdic, Dánial Mørkøre og Yusuf Faghir.
Der er også landsholdspause i U17 Ligaen i den kommende weekend, men om fjorten dage venter Esbjerg fB på udebane.
VB Akademiets U15 Liga-hold mødte også FC Nordsjælland, men der var ingen points til det yngste liga-hold. FCN vandt 5-0 efter 2-0 ved pausen.
U17 Ligaen 2024-25, VB Parken opvisningsbane
Lørdag den 5. oktober 2024 kl. 15.00
Vejle Boldklub – FC Nordsjælland 3-3 (0-2)
11. 0-1 Leonel Eklund
27. 0-2 Oskar Wørts
55. 1-2 Nicolas Gammelgaard
56. 2-2 Benjamin Nicolaisen
60. 2-3 Villads Rutkjær
90. 3-3 Nicolas Gammelgaard
Kort:
70. Marcus Brolund (gult kort)
Indskiftninger:
46. Gustav Toft Jacobsen ud Ali Riad ind
62. Benjamin Nicolaisen ud Magne Kiilerich ind
62. Stefan Petrache ud Kerim Sejdic ind
71. Eman Subasic ud Dánial Mørkøre ind
82. Max Jensen ud Villads Østergaard ind
Vejle Boldklubs startopstilling:
Thorbjørn Pløger
Gustav Toft Jacobsen
Laurits Engmark (anfører)
Benjamin Stelman
Marcus Brolund
Stefan Petrache
Max Jensen
Nicolas Gammelgaard
Eman Subasic
Benjamin Nicolaisen
Yusuf Faghir
Bænken:
Ali Riad
Magne Kiilerich
Kerim Sejdic
Dánial Mørkøre
Villads Østergaard
Victor Strøyer Andersen (m)
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.