Arkivfoto: Carl Forssling
Af Lars Christensen | 18. april 2025
Der er ungdomselitestævne i VB Parken i påskedagene, hvor VB Akademiet har taget initiativet til et stævne for U16-årgangen.
- Vi har taget initiativ og arrangeret en påsketurnering i VB Parken, hvor vi har deltagelse af Sparta Prag og Kristiansund BK, mens F.C. København kommer lørdag og spiller mod vores udenlandske hold. Det er en turnering for spillerne fra årgang 2009 og 2010. Det er U15-spillere og førsteårs U17-spillere, som er spilleberettigede. Spillerne bliver matchet internationalt mod nogle modstandere, som de ikke møder til daglig, og så håber vi også, at det lidt kortere kampformat vil gøre det til nogle kampe med høj intensitet, som alle holdene forhåbentlig kan tage med videre i deres respektive turneringer, siger Anders Freund Jensen, der er turneringsansvarlig.
- Spillerne fra Sparta Prag er indkvarteret privat ved vores U15- og U16-spillere og deres respektive familier. Det er et koncept, vores spillere også møder, når vi er til internationale turneringer i udlandet. Der er en god kulturel forståelse i, at unge spillere indkvarteres på den måde, og vi ved af erfaring, at der bliver knyttet tætte bånd mellem spillerne, siger Anders Freund Jensen.
Turneringens første kamp blev allerede spillet skærtorsdag, hvor VB mødte Kristiansund BK fra Norge. VB var foran 2-0 på mål af Yasir Ugurlu og Villads Østergaard, men nordmændene kom stærkt tilbage og vandt 3-2. Ved stillingen 2-2 reddede VB-målmand Victor Strøyer et straffespark.
Turneringsprogram
Langfredag den 18. april
Sparta Prag – Kristiansund BK (4-0) kl. 11.30
Lørdag den 19. april
VB – Kristiansund BK kl. 11.00
Sparta Prag – F.C. København kl. 11.00
VB – Sparta Prag kl. 14.30
F.C. København – Kristiansund BK kl. 14.30
VB – F.C. København kl. 15.45
Kristiansund BK – Sparta Prag kl. 15.45
Påskesøndag den 20. april
VB – Sparta Prag kl. 11.00
Alle kampene spilles i VB Parken, hvor alle interesserede er velkomne. Lørdag spilles kampene 2 x 20 minutter, mens der de øvrige dage spilles 2 x 30 minutter.
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.