U15 Liga-holdet spiller pokalfinale på Vejle Stadion

Foto: Bo Nielsen

VB Akademiets U15 Liga-hold møder Randers Freja i DBU Jyllands pokalfinale på Vejle Stadion tirsdag aften fra kl. 18.00.

Af Lars Christensen | 27. maj 2024

Cheftræner Kristian Olesens talentfulde årgang 2009 har haft en flot sæson i både Ligaen og DBU Jyllands pokalturnering, hvor de efter en semifinalesejr over AGF kvalificerede sig til finalen. Den er blevet rykket ind på Vejle Stadion, hvor der vil være fri entre for tilskuere. Der er indgang via hovedtribunen og der vil være salg i boderne.

VB Akademiets elite-hold har traditionelt lavet gode resultater i DBU Jyllands pokalturnering. Sidste år var det U13-holdet der besejrede AGF i finalen på et velbesøgt Vejle Stadion og for to år siden slog U17 Liga-holdet FK Viborg i finalen, der blev spillet på Bording Stadion.

Udover semifinalesejren over AGF har U15 Liga-holdet slået FC Fredericia (3-2), Sejs Svejbæk IF (3-1) og AaB (2-0) ud af turneringen.

DBU Jyllands pokalturnering – finale
Tirsdag den 28. maj kl. 18.00
Vejle Boldklub – Randers Freja
Vejle Stadion

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV