Der er fem ændringer i startopstillingen i forhold til den seneste kamp, når Vejle Boldklub møder FC København i Telia Parken i eftermiddagens Superligakamp. Kampen spilles fra kl. 16.00 og sendes direkte på Canal 9.

Trænerstaben har ændret på fem positioner i forhold til sidste uges kamp mod FC Nordsjælland. Mads Greve (karantæne), Branko Ilic (skadet), Malte Amundsen, Jacob Schoop og Gustaf Nilsson glider ud, mens Vladis Emmersón, Mads Lauritsen, Viljormur Davidsen, Ylber Ramadani og Kjartan Finnbogason er tilbage i startopstillingen.

Det betyder et centralt forsvar med Emmersón og Mads Lauritsen, mens Viljormur Davidsen spiller venstreback igen. På midtbanen er der comeback til Ylber Ramadani, der spiller centralt med Melker Hallberg og Arbnor Mucolli på en tremandsmidtbane. Helt fremme flankeres Kjartan Finnbogason af Sousa i højre side og Louati venstre side.

I fraværet af Mads Greve og Jacob Schoop i startopstillingen, er det Viljormur Davidsen der bærer anførerbindet.

På bænken er Serhii Hryn med for første gang og ukraineren kan debutere for VB, hvis han kommer på banen.

Kampen kan følges med liveopdateringer på Vejle Boldklubs Twitter-profil.

Opdatering 15.50: Ylber Ramadani glider ud af startopstillingen, da han har pådraget sig en skade under opvarmningen. I stedet begynder Mathias Hebo Rasmussen på midtbanen. Kerim Memija kommer ind på bænken.

Vejle Boldklubs startopstilling:
Pavol Bajza

Tobias Mølgaard
Vladis Emmersón
Mads Lauritsen
Viljormur Davidsen (anfører)

Arbnor Mucolli
Melker Hallberg
Ylber Ramadani

Allan Sousa
Kjartan Finnbogason
Imed Louati

Bænken:
Thomas Hagelskjær (m)
Malte Amundsen
Gustaf Nilsson
Mathias Hebo Rasmussen
Jacob Schoop
Serhii Hryn
Vladlen Yurchenko

Tekst: Lars Christensen.