Seneste billetnyt: Få ledige pladser tilbage til alle hjemmebaneafsnit

Arkivfoto: Johnny Kristensen

Fraregnet udebaneafsnittet er Vejle Stadion tæt på at være udsolgt til onsdagens kamp mellem Vejle Boldklub og Lyngby BK. Få seneste overblik over billetsalget her.

Af Daniel Abedeny | 14. maj 2024

Efterspørgslen på at komme til aftenkamp i Nørreskoven er fortsat stor. Flere hundrede billetter er blevet afsat over det seneste døgn, og nu meldes der om få eller meget få ledige pladser tilbage på alle de hjemmebaneafsnit, som endnu ikke er udsolgt.

Du kan tilgå billetsalget her.

Meget få ledige pladser tilbage på Nørreskoven Tribunen og D2

Tirsdag eftermiddag blev de sidste ledige billetter til afsnit F og H på Nørreskoven Tribunen solgt. I skrivende stund er der under 100 ledige pladser tilbage på afsnit G, som er det tredje og sidste tilgængelige afsnit på langsiden.

I hjørnet af Nørreskoven Tribunen er afsnit D2 lokaliseret. Her er der i skrivende stund 27 ledige pladser tilbage.

Få ledige pladser tilbage på D1

På afsnit D1 er der i skrivende stund under 300 ledige pladser tilbage. 

Hele MODU Tribunen er udsolgt

Udover totredjedele af langsiden er hele MODU Tribunen, bestående af familieafsnittene J1/J2 og Blok E, også udsolgt. Medmindre indehavere af sæsonkortabonnementer til de pågældende afsnit frigiver deres pladser, vil der op til kampstart ikke blive sat flere billetter til salg til tribuneafsnittene.

Er du indehaver af et sæsonkortabonnement til Vejle Stadion, uanset afsnit, opfordres du til at bruge det. Er du forhindret, opfordres du til at dele dit sæsonkortabonnement med en anden VB'er, der kan deltage.

Du kan sende dit kort som billet ved at logge på vb.eventii.dk, finde "mine kort" under "min profil" og vælge, om du vil frigive pladsen, eller om du vil sende det direkte til en anden VB'er.

Vi gør opmærksom på, at handlingen ikke kan trækkes tilbage. Har du delt dit kort som en billet til kampen, giver dit kort ikke længere adgang til kampen.

Du kan læse mere om regler og vilkår for dit sæsonkortabonnement her.

Indehavere af sæsonkortabonnementer har sikret sig plads

Er du indehaver af et sæsonkortabonnement, har du fleksibel og fri adgang til alle Vejle Boldklubs kampe på Vejle Stadion til en fast månedlig pris. Således er du med et sæsonkortabonnement sikret adgang til de mange spændende og store VB-kampe, der venter i Nørreskoven.

Den månedlige pris for et sæsonkortabonnement er helt ned til 39 kroner for børn og 79 kroner for voksne. Du kan tegne dit sæsonkortabonnement til Vejle Stadion via ovenstående banner.

Har du spørgsmål om Vejle Boldklubs abonnementsløsninger/enkeltbilletter, er du velkommen til at rette henvendelse til Vejle Boldklubs billetsupport via vbsupport@eventii.dk.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV