Arkivfoto: Carl Forssling
Af Lars Christensen | 7. april 2025
I Future Cup var der mandag eftermiddag en jysk duel mellem Viborg FF og Vejle Boldklub. De grønblusede havde flyttet opgøret ind på Energi Viborg Arena, hvor hjemmeholdet tidligt i kampen kom foran 1-0.
- Ved åbningsmålet kommer Viborg igennem på siden og laver en cutback ind på forreste stolpe, hvor Ementa kan score på bolden fra Isak Jensen. Det er en første halvleg, hvor Viborg er bedst, og hvor vi kommer til at løbe meget efter dem. Vi smider bolden væk, lige så snart vi har erobret den, så vi fik ikke sat ret meget spil sammen, siger førsteholdstræner Steffen Kielstrup.
Men pausen gjorde vejlenserne godt, og i de sidste 45 minutter sikrede vejlenserne sig sejren med to scoringer.
- Det var mest i forhold til vores pres, at vi kom til at se bedre og mere afklarede ud. Mens der stod Viborg på første halvleg, så fik vi overtaget i anden halvleg og sikrede os sejren med to scoringer, siger Steffen Kielstrup.
Opspillet til begge scoringer kom i venstre side, hvor først Ngbakoto slap igennem, og siden var det kombinationer mellem Albornoz og Lykkebak, der førte til sejrsmålet ved unge Asger Fjord Stengaard.
- Ved udligningen er det Ngbakoto, vi får isoleret i venstre side, og han kommer ind i feltet, og de begår straffespark imod ham. Det scorer han selv på til 1-1. Ved sejrsmålet mod slutningen er det en god dybdebold fra Albornoz mod Lykkebak, som finder Asger Fjord Steengaard i feltet. Ager tæmmer den og scorer med et spark over deres målmand. Det var et lidt underligt mål, men bolden gik hen over målmanden og i mål, siger Steffen Kielstrup.
Trænerteamet havde et blandet hold med til domkirkebyen, hvor gårsdagens indhoppere Elvius, Kirkegaard, Juwara og Anders K. Jacobsen var suppleret med oversiddende spillere og spillere fra U17 og U19 Liga-holdene på VB Akademiet.
- Det var en rigtig god og brugbar kamp for os. Ikke kun fordi vi vender kampen og vinder 2-1, men fordi vi fik givet gode spilminutter til Richard Jensen, Miiko Albornoz, A.K. og Ngbakoto, som ikke har spillet så meget. Vi går ind i et kampprogram med mange kampe i de kommende uger, og derfor er det vigtigt at holde alle mand skarpe. De rutinerede spillere var gode til at tage imod de mange unge spillere og guide dem på plads. Det er vigtigt, at når vi har unge spillere med i vores miljø omkring førsteholdet, at vi hjælper dem, og den opgave bidrog alle til, siger Steffen Kielstrup.
Læs hvordan Viborg så kampen her.
Sæsonens sidste kamp i Future Cup spilles mandag den 5. maj mod Randers FC i VB Parken.
Future Cup 2024-25, Energi Viborg Arena
Mandag den 7. april 2025 kl. 13.00
Viborg FF – Vejle Boldklub 1-2 (1-0)
13. 1-0 Anosike Ementa
64. 1-1 Yeni Ngbakoto (straffespark)
82. 1-2 Asger Fjord Stengaard
Indskiftninger:
64. Kristian Kirkegaard ud Eman Subasic ind
64. Anders K. Jacobsen ud Yusuf Faghir ind
64. Marius Elvius ud Hjalte Gitz ind
77. Musa Juwara ud Max Jensen ind
77. Sander Ravn ud Asger Fjord Stengaard ind
Vejle Boldklubs startopstilling:
Tobias Haahr Jakobsen
Marius Elvius
Andreas Tomaselli
Richard Jensen
Miiko Albornoz
Kristian Kirkegaard
Sander Ravn
Tobias Lykkebak
Musa Juwara
Anders K. Jacobsen (anfører)
Yeni Ngbakoto
Bænken:
Eman Subasic
Yusuf Faghir
Asger Fjord Stengaard
Max Jensen
Hjalte Gitz
Thorbjørn Pløger (m)
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.