Foto: Johnny Kristensen
Af Ole Kristensen | 17. september 2023
- Vi var ikke til stede, vi viser ingen energi, selvtillid, ansvar eller attitude. Vi har en hjemmekamp, hvor vi skal vise netop disse egenskaber, men vi fejler, og det er mit ansvar – vi spiller sæsonens dårligste halvleg. Vi giver ikke decideret chancer væk, men vi er passive og giver dødbolde og potentielt farlige situationer væk. Randers’ føringsmål sætter os så i gang. Vi har nu ikke noget at tabe og spiller bedre. Vi er mere aggressive, får presset højere og får skabt nogle gode situationer. Bortset fra Randers’ kontramulighed ved 0-1 har de jo ingenting før sejrsmålet. Efter at have sovet 1. halvleg væk kan vi dog ikke påstå, vi havde fortjent sejren. Det var en vigtig kamp for begge hold, og vi kunne med en sejr komme over stregen – det mislykkedes vi med, og vi kunne desværre ikke følge op på sejrene i vore to foregående kampe, incl. pokalopgøret. Slaget er tabt, men krigen ligger stadig foran os …!
Prelec opholdt sig meget ved, at hjemmebanefordelen med publikum i ryggen skal udnyttes langt bedre, end hans hold formåede i dag.
- Vi skal i langt højere grad eje en sådan kamp! Vi skuffer os selv og vores fans i dag.
Prelec var tilfreds med for første gang i denne sæson at kunne bringe Ezatolahi fra start.
- Selv om han ikke er i 100 procent kampform, er han en berigelse for vores offensiv. Han giver os nøjagtigt det, vi havde regnet med.
Rasmus Bertelsen: Vejle kommer kun nødigt ud af hulen
RFC-træner Rasmus Bertelsen var selvsagt særdeles tilfreds med de tre livsvigtige point til randrusianerne, og han var særdeles tilfreds med de udskiftninger, han foretog efter pausen, som, han følte, var udslagsgivende for kampens udfald.
- 1. halvleg forløber, som jeg havde forventet. Vi har bolden meget og kontrollerer kampen, men Vejle forsvarer sig godt i 5-4-1 og accepterer, at de ikke har bolden ret meget. Vi vidste godt, det kunne blive en potentiel 0-0 kamp, fordi de er så svære at lukke op.
Bertelsen pointerede, at hans hold med Coulibalys store chance efter kronjydernes føring godt kunne have lukket kampen.
- Jeg vidste næsten, den chance ville komme, for Vejle er jo ikke særlig glad for at skulle ud af hulen. Men vi får så ikke scoret, og så får Vejle lagt et godt tryk. Men heldigvis får vi via udskiftningerne vendt det til sidst. I det hele taget synes jeg, syv af vores sidste otte halvlege har været gode og på Superliganiveau, så jeg er tilfreds.
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.