Niclas overvandt ulykken og har trænet på mange hylder

Ikke en stol er tom på det travle Akademikontor i VB Parken. Computerne gløder, og opslagstavlerne skrives fulde af notater, alt imens trænerne forbereder sig til lørdagen, hvor akademiholdene møder OB. Alt imens knokler håndværkere med rejsningen af det nye nabohus til førsteholdet, som også skal huse nye faciliteter til Akademiet.
Hjemmesiden hiver U17 Ligaholdets cheftræner Niclas Hougaard ind i cafeteriets sofahjørne for at høre lidt om nordjydens trænererfaringer, som allerede er mangfoldige.

Niclas er født i Nørresundby, men familien flyttede på landet, og den fodboldglade dreng spillede ungdomsbold i Aabybro. Tilbage i Nørresundby, da Niclas skulle starte på gymnasiet, kom han som 15-årig ud for en forfærdelig ulykke, som har sat præg på hans liv.
- En aften kører jeg på min scooter imod en kæde i mørket og bliver slynget forover. Jeg får kæmpet mig hen til et hus, hvorfra der bliver tilkaldt en ambulance. Jeg ligger så i coma på hospitalet i 10 dage med hul i luftrøret og punkterede lunger.
Niclas’ ene stemmebånd bliver lammet, og han kan efter ellers at være kommet sig over ulykken næsten ikke tale i to år. Gennem lang genoptræning hos en stemmepædagog har Niclas dog nu fået stemmen så nogenlunde tilbage, om end den – i modsætning til flere andre trænerkolleger – ikke just runger ødedøvende i VB Parken …

- Jeg var netop startet i det små med nogle mindre træneropgaver, hvilket jeg havde fattet interesse for, så det, der holdt mig oppe, var håbet om at vende tilbage til det sociale fællesskab, jeg havde oplevet der, husker Niclas.

AaB’s Akademi

Det lykkedes for det unge trænertalent, og i fem år træner han nu U11-U14 i AaB’s Akademi, sideløbende med, at han tager en læreruddannelse. Det bliver til en halvtids trænerstilling i AaB parret med halv tid som lærer – først på en efterskole, siden i en folkeskole.
- Jeg kunne såmænd godt se mig selv vende tilbage til skoleverdenen en dag, funderer Niclas. – Men ikke noget 8-15 i en kommuneskole – det skulle i så fald være efterskole- eller højskoleverdenen.

Niclas Hougaard har lysten til at træne lidt ældre spillere, og da strukturen og kulturen i AaB’s ikke altid helt lydefri fungerende Akademi de år ændres, rykker Niclas sammen med to andre fra AaB i sommeren 2018 til kvindeklubben Fortuna Hjørring. Her bliver han mester med U18 pigerne, og overtager midt i sæsonen 2019-20 Fortunas kvindeligahold, som han gør til danske mestre i 2020.

- Fortuna Hjørring var ved at bygge eget Akademi op, da jeg kom til klubben, og det var en spændende tid, husker Niclas. - Der blev investeret mange penge, og vi rekrutterede spillere fra hele landet. Pigerne var nysgerrige og ville involveres. De stillede krav til træneren og gav feedback, og det var fedt. Og samtalerne var lange …

Til VB

Corona gør sit indtog, hvilket økonomien i det nordjyske kvindeflagskib også kommer til at lide under. Der bliver skåret ned overalt, og sæsonen efter mesterskabet får Niclas Hougaard en udvidet rolle som også manager og sportschef til at stå med spillerkontrakter osv. udover selve træningen.
- Jeg ville jo egentlig bare gerne træne, så det hele blev alt for meget, og så fik jeg muligheden for at komme til VB i sommeren 2021, erindrer Niclas.

Steffen Kielstrup, som kendte Niclas, er rykket op som assistent på førsteholdet, og Hougaard glider nu ind som ny U19 træner i VB Parken. Han bor i dag i Hedensted med sin kæreste og deres barn på to år.
- Sæsonen 2021-22 var ret turbulent for mig, fastslår Niclas. – Der var tre forskellige trænere på Superligaholdet, og jeg skulle vænne mig til hele transitionsdelen med akademispillere, der nogle gange skulle op til førsteholdet og andre gange omvendt. Men det var et spændende hold med en masse gode spillere, hvoraf mange er kommet videre – enten op på førsteholdet eller til andre klubber.

Efter en fin midterplacering i 21-22, ligger U19 Liga denne sæson i den tunge ende.
- Jeg har aldrig prøvet, at det har været så svært at vinde fodboldkampe, som det var i efteråret, medgiver Niclas. - Gang på gang måtte vi samle hinanden op, om end heldet bestemt heller ikke var med os. Det gjorde nas på mig og min stolthed, men vi var spillemæssigt på vej et bedre sted hen.
Så jeg følte det ikke spor rart, at jeg måtte afgive noget midtvejs…

U17 træner

Niclas måtte nemlig som følge af en større omrokering i VB’s Akademi overtage U17 holdet, hvis cheftræner Morten Bisgaard var blevet ansat hos FCK.
Niclas Hougaard er nu til gengæld havnet hos et succeshold. VB’s U17 hold var ved træneroverdragelsen ubesejret i syv kampe, og Hougaard har – før OB-kampen - fulgt op med yderligere fire kampe uden nederlag.
- Det er helt omvendt nu i forhold til U19. U17 spillerne går ind til en kamp i bevidstheden om, at nu vinder vi nok igen … Der hersker en enorm selvtillid, og efter en fin preseason er vi bare redet videre på succesbølgen. Der er virkelig mange gode spillere på det U17 hold.

Niclas mærker også forskellen på at træne de to årgange.
- Transitionsdelen er udfordrende, men også spændende. På U19 aner man aldrig før fredag aften, hvilket hold man kan stille om lørdagen, for førsteholdet skal jo først udtage deres spillere. Men omvendt føler man også, at det er ens drenge, som måske løber på banen for NBL-holdet i weekenden. På U17 ved man i højere grad, hvem man har til rådighed i kampene.

Som akademispiller skal man ifølge Niclas Hougaard være omstillingsparat, når man står på spring til seniorverdenen. Man skal kunne omstille sig til de nye krav, der stilles, og kan ikke bare forvente at kunne fortsætte, hvor man slap som akademispiller. Måske skal man i styrketræningslokalet og lægge på der, måske må man affinde sig med andre positioner på holdet. En højre kant må finde sig i at spille venstre back til træning, hvis træneren siger det – så må man bare klappe hælene sammen! Og så skal man tænke i resultat og præstation nu!

Utålmodighed er også et kendetegn for ungdommen af i dag, mener Niclas.
- Er man på U17, vil man gerne op på U19, U19 spillere vil op og spille senior, og bænkede spillere vil ind og spille. Her gælder det om mere at være i nuet.

Samarbejde

U17 træneren er glad for samarbejdet med førsteholdssektoren.
- Især i opstartsperioder og i de mere stille uger, hvor der kun er kamp i weekenden, er der meget dialog og mulighed for akademispillere for at komme med op og træne. Jeg har virket under tre førsteholdstrænere, og især Ivan Prelec og hans folk er meget lydhøre over for Akademiet og lader de unge spille.

Niclas ser frem til indvielsen af det nye hus i VB Parken.
- Samarbejdet vil blive endnu bedre, og vi får mere indblik i hinandens arbejde. Vi er ved at lykkes med at få flere unge ind på holdet, og den tendens skal gerne fortsætte.
Træneren peger på flere individuelle træninger og i det hele taget mere opmærksomhed på den enkelte spiller i transitionen som et middel til at lægge yderligere på arbejdet i Akademiet. Ligeledes er flere ansættelser af specialister fremtiden.

Niclas Hougaard lader sig som andre trænere naturligvis inspirere af andre.
- Jacob Friis i Viborg gør det godt. De har en klar spillestil, og Friis har løftet det yderligere i en klub, som måske egentlig ikke er top 3-materiale - det vidner om kompetence! VB’s nye strategi tyder på, at VB også er på rette vej. Internationalt kigger vi i Akademiet til Brighton med Roberto de Zerbi i trænersædet. De spiller modig fodbold nede bagfra og tør spille med risiko og højt pres. De har en fed spillestil, der appellerer til publikum.

Hougaard har på nær U15 og herresenior trænet ALT, men står ikke og tripper for at få herreseniorfodbold på CV’et.
- I øjeblikket vil jeg helst træne i U17-U19 regi. Jeg foretrækker det udviklingsorienterede, hvor man skal forsøge at forberede unge fodboldspillere på næste skridt i karrieren. Her føler jeg mig i øjeblikket bedre hjemme end i resultatfodbold fra uge til uge. Jeg kan godt lide tilværelsen i et akademi, hvor man inspirerer og sparrer med hinanden. Det har ikke noget med alder at gøre, men jeg vil gerne have hele pakken og hele læringen fra Akademiet med mig den dag, hvor jeg træder ind i seniorfodbolden. For seniortræner skal jeg jo være en dag …

Niclas Hougaard afviser heller ikke at gå tilbage til kvindefodbolden, om end han ikke er imponeret af den fart, man udvikler sporten herhjemme.
- Det går alt for langsomt, og vi bliver i vores Liga overhalet af en masse lande, som har meget mere fart på. DBU siger, man gerne vil en masse, og det skal være så professionelt, men der sker bare så lidt …

Frokosten står på bordet i cafeteriet, og den sympatiske U17 træner tager plads hos sine mange kolleger. Skal vi gætte på, at snakken går på … fodbold …?