Kalder alle samarbejdsklubber: Sæsonens sidste Future Vejle-dag venter

Foto: Jørgen Bech

I samarbejde med hoved- og kampsponsor Arbejdernes Landsbank afholdes sæsonens sidste Future Vejle-dag på Vejle Stadion søndag den 30. april, hvor Vejle Boldklub møder FC Helsingør.

Af Daniel Abedeny | 25. april 2023

På søndag kan vi tage et stort skridt mod vores fælles mål om en tilbagevenden til Danmarks bedste fodboldrække, og vi bliver mange på Vejle Stadion.

Derfor er det kun passende, at vi, i samarbejde med hoved- og kampsponsor Arbejdernes Landsbank, inviterer alle Future Vejle-samarbejdsklubber til at opleve den vigtige kamp mellem Vejle Boldklub og FC Helsingør - gratis. Kampstart er klokken 15, og nedenfor følger info om, hvordan du som medlem i Future Vejle-netværket kan komme gratis til søndagsbold i Nørreskoven.

Fribilletter til Future Vejle-dagen for samarbejdsklubber

Som medlem i Future Vejle-netværket skal du via dette link hente dit ønskede antal fribilletter.

Husk, at der er afsat et begrænset antal billetter til Future Vejle-samarbejdsklubberne, og at du derfor kun bør hente det antal billetter til søndagens kamp, du har i sinde at benytte.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra 99,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV