Jonas Andersen: Det største øjeblik i tst’s historie

Den 24-årige lærerstuderende var godt tilfreds med aftenens kamp.
- Det var en fed oplevelse igen at løbe ind på Vejle Stadion – denne gang i en grøn trøje. Og så gøre det sammen med ens gode venner, som man også ser så meget til uden for banen.

Jonas Andersen erkendte, at forskellen på holdene jo var markant.
- Vi ærgrer os lidt over, vi ikke kan nøjes med at gå til pause kun nede med to, men lukker et dumt mål ind i det 45. minut. Indtil da synes jeg, vi holder os nogenlunde inde i kampen. Men der er fem rækkers forskel, og det viser sig da også – vi bliver bare lynhurtigt straffet, når vi laver fejl. Og så knækker vi lidt mod slutningen – jeg tror ikke, Vejle-spillerne går helt så meget i byen, som vi gør…

Jonas Andersen erkender, at karrieren på topplan er slut for hans vedkommende, men at han samtidig aldrig har været så glad for at spille fodbold, som han er nu i Tilst.
- Det løb er kørt. Jeg er jo tidligere gået glip af en masse socialt, da jeg spillede på højere niveau, men det har jeg tid til nu sammen med en masse af mine bedste kammerater, og det nyder jeg. Jeg må indrømme, at da jeg fik debut som 17-årig i 1. division, troede jeg, jeg skulle være professionel resten af mit liv, og det var også fedt, så længe jeg bare boede hjemme og kunne spille i VB og få penge for sin hobby, samtidig med at jeg så mine venner. Men da jeg skiftede til Flensburg og skulle bo alene i en lejlighed, mærkede jeg, hvad det egentlig vil sige at være professionel fodboldspiller, og den konkurrencekultur tiltalte mig ikke rigtigt. Jeg gav den et sidste skud i Middelfart, men det var ikke det, jeg ville.

Jonas Andersen vil gerne efter endt uddannelse undervise i idræt og overvejer også en træneruddannelse måske med henblik på en dag at blive træner i ungdomsfodbolden.
- Vindergenet ligger i alt fald stadig i mig, erkender Jonas.

For tst peakede det i aften, vurderer Jonas.
- Det her kan ikke overgås – det var det største i tst’s historie. Og en fantastisk pokalrejse, vi har haft med sejre over to 3. divisionsklubber. Men ellers er det hyggen, der bærer det, og Jyllandsserie er fint til os, slutter den blonde kæmpe, inden han bærer flere øl ind til 3. halvlegen i de grønklædtes omklædningsrum, hvor stemningen trods nederlaget er endnu mere euforisk end ovre på den anden side …