Arkivfoto: Johnny Kristensen
Af Daniel Abedeny | 26. februar 2025
Rutevejledning og parkeringsforhold
Adressen til Energi Viborg Arena er Stadion Alle 7, 8800 Viborg. I din foretrukne rejseplanlægger kan stadion findes ved at søge på både 'Energi Viborg Arena', 'Viborg Stadion Center' og 'Viborg Stadion':
Viborg FF opfordrer til, at man parkerer på en af de parkeringspladser, som er i området omkring Energi Viborg Arena. Parkeringsmulighederne fremgår på oversigten herunder:
Illustration af Energi Viborg Arena: Viborg FF
På Viborg Kommunes hjemmeside for parkering kan du læse mere om parkeringsregler og -muligheder omkring Energi Viborg Arena. Husk, at du ved ankomst altid bør tjekke betingelserne for dit specifikke parkeringssted.
Billetter og adgangsforhold
Billetter til søndagskampen mellem Viborg FF og Vejle Boldklub kan købes online og i det fysiske billetsalg på stadion. Gæstende VB'ere på Energi Viborg Arena skal købe billet til afsnit F på Nordtribunen.
Stadionportene åbner 75 minutter før kampstart, det vil sige klokken 12:45.
Optakten
Søndag sætter The Crazy Reds kursen fra Vejle mod Viborg. Fanbus nummer et er fyldt og udsolgt, og salget til bus nummer to er i fuld gang. Der er, i skrivende stund, stadig plads:
Afgang er fra Vejle Stadion klokken 12:00. Tilmelding sker på sms til telefonnummer 42 43 18 91, i hvilken navn og eventuelt medlemsnummer angives. Arrangementet koster 75,- for medlemmer af The Crazy Reds og 125,- for ikke-medlemmer. Betaling skal ske til MobilePay 14188. Tilmelding er bindende og er først gældende, når betalingen er gennemført.
Har du spørgsmål til din næste udebanetur?
Anders Grøndahl er SLO/fankoordinator i Vejle Boldklub. Det er Anders Grøndahl, som er kontaktperson angående fanrelaterede spørgsmål om Vejle Boldklub, herunder blandt andet udebaneturene. Anders Grøndahl kan træffes på mail ag@vejle-boldklub.dk eller på Vejle Boldklubs SLO-side.
Vel mødt!
3F Superliga
Søndag den 2. marts kl. 14.00
Viborg FF – Vejle Boldklub
Energi Viborg Arena
Stadion Alle 7, 8800 Viborg
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.