Arkivfoto: Johnny Kristensen
Af Daniel Abedeny | 28. november 2023
Parkeringsforhold og rutevejledning
Ved Cepheus Park forefindes der parkeringsmuligheder ved Arena Randers og på asfaltparkeringspladsen med indkørsel ad Viborgvej, meddeler Randers FC. Ydermere er det muligt at parkere på Hvidemøllevej, på fodboldbanerne ved Vasen og på Parkboulevarden. Et kort over området omkring stadionmatriklen samt en rutevejledning fremgår her:
På Randers Kommunes hjemmeside for parkering kan du læse mere om gældende parkeringsregler og -muligheder omkring Cepheus Park. Husk, at du ved ankomst altid bør tjekke betingelserne for dit specifikke parkeringssted.
Billetter og adgangsforhold
Billetter til sæsonens 17. - og årets sidste - superligakamp mellem Vejle Boldklub og Randers FC kan købes online samt på kampdagen fredag i billetboderne ved indgangen. Bemærk, at der tillægges et billetgebyr på 20,- på fysisk købte billetter, hvorfor Vejle Boldklub anbefaler gæstende VB'ere at købe billet online.
Fredag aften skal gæstende VB'ere indfinde sig i henholdsvis afsnit N9 og Ø9 på Mascot-tribunen. Afsnittene er unummererede, og de forventes at åbne en time før kampstart, det vil sige klokken 18:00.
Optakten
Fredag er der hos The Crazy Reds et godt tilbud at hente til de hurtige: 100 kroner for en tur med fanbussen til Randers.
Afgang er fra Vejle Stadion klokken 17:00. Tilmelding sker på sms til telefonnummer 42 43 18 91, i hvilken navn og eventuelt medlemsnummer angives. Betaling skal ske til MobilePay 14188.
Tilmelding er bindende og er først gældende, når betalingen er gennemført.
Har du spørgsmål til din næste udebanetur?
Anders Grøndahl er SLO/fankoordinator i Vejle Boldklub. Det er Anders Grøndahl, som er kontaktperson angående fanrelaterede spørgsmål om Vejle Boldklub, herunder blandt andet udebaneturene. Anders Grøndahl kan træffes på mail ag@vejle-boldklub.dk eller på Vejle Boldklubs SLO-side.
Vel mødt!
3F Superliga
Fredag den 1. december klokken 19:00
Randers FC – Vejle Boldklub
Cepheus Park
Viborgvej 92, 8920 Randers
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.