Information til gæstende VB'ere i Odense

Arkivfoto: Johnny Kristensen

Årets første kamp i kvalifikationsspillet bliver på Fyn og med OB som værter. Tirsdag eftermiddag går turen til Nature Energy Park, og her får du som gæstende VB'er den nødvendige information forud for tirsdagens kamp.

Af Camilla Dahl | 29. marts 2024

Rutevejledning og parkeringsforhold

Nature Energy Park er beliggende på Højstrupvej 7B, 5200 Odense V. Du kan finde vej til stadion ved at søge på både 'Nature Energy Park' og 'Odense Stadion' i din foretrukne rejseplanlægger.

Ankommer du til stadion i bil, kan du parkere på parkeringspladsen ved Rømersvej. Her er der gratis parkering i alle døgnets 24 timer og blot et minuts gang til stadionsmatriklen, meddeler OB:

Du kan læse mere om gældende parkeringsregler og -muligheder i Odense her. Husk, at du ved ankomst altid bør tjekke betingelserne for dit specifikke parkeringssted.

Billetter og adgangsforhold

Billetter til 3F Superliga-tirsdagskampen mellem OB og VB kan købes online og i det fysiske dørsalg fra billetvognen på Richard Møller Nielsens Plads. Bemærk, at du sparer 25,- pr. billet, hvis du køber din billet online, da der tillægges et gebyr på 25,- ved billetvognen.

Stadionillustration over Nature Energy Park: Odense Boldklub

Tirsdag skal gæstende VB'ere tilgå udebaneafsnittet via indgang D1. Afsnittet åbner typisk en time før kampstart, klokken 18:00.

Optakten

Tirsdag eftermiddag sender The Crazy Reds en fanbus afsted til Odense.

I skrivende stund er det stadig muligt at sikre sig en plads i fanbussen. Afgang er fra Vejle Stadion klokken 17:00.

Tilmelding sker på sms til 42431891, hvori du skriver navn og eventuelt medlemsnummer. Prisen for medlemmer af TCR er 75,-, hvorimod turen koster 125,- for ikke-medlemmer. Betalingen skal ske via MobilePay 14188. Tilmelding er bindende og er først gældende, når betalingen er gennemført. 

Har du spørgsmål til din næste udebanetur?

Anders Grøndahl er SLO/fankoordinator i Vejle Boldklub. Det er Anders Grøndahl, som er kontaktperson angående fanrelaterede spørgsmål om Vejle Boldklub, herunder blandt andet udebaneturene. Anders Grøndahl kan træffes på mail ag@vejle-boldklub.dk eller på Vejle Boldklubs SLO-side.

Vel mødt!

3F Superliga
Tirsdag den 2. april kl. 19.00
Odense Boldklub – Vejle Boldklub
Nature Energy Park
Højstrupvej 7B, 5200 Odense V

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV