Information til gæstende VB'ere i Hvidovre

Arkivfoto: Johnny Kristensen

Foran os venter vores anden udebanekamp i kvalifikationsspillet, og er du en af de mange VB'ere, der søndag sætter kursen mod Vestegnen, kan du med fordel orientere dig i følgende information til gæstende VB'ere på Pro Ventilation Arena.

Af Daniel Abedeny | 18. april 2024

Parkeringsforhold

Pro Ventilation Arena ligger på Sollentuna Alle. Søger du på enten 'Pro Ventilation Arena' eller 'Hvidovre Stadion', vil du kunne finde søndagens spillested på din foretrukne rejseplanlægger (Google Maps, eksempelvis):

Parkeringsmulighederne på stadionmatriklen er begrænsede, meddeler Hvidovre IF. Derfor opfordres gæstende VB'ere, som rejser til stadion i bil, til søndag at benytte parkeringsmulighederne på nogle af de omkringliggende veje. Udover parkeringspladserne på Sollentuna Alle er parkeringspladserne på Hvidovrevej og Idrætsvej oplagte at benytte. Derudover er det også muligt at parkere ved Frihedens Station, som er en cirka fem minutter kort gåtur fra stadion.

Ønskes det at parkere andetsteds, er det selvfølgelig også en mulighed. På Hvidovre Kommunes hjemmeside for parkering kan du læse mere om parkering i Hvidovre. Husk, at du ved ankomst altid bør tjekke betingelserne for dit specifikke parkeringssted.

Stadionportene åbner halvanden time før kampstart, det vil sige klokken 12:30.

Billetter og adgangsforhold

Billetter til søndagskampen mellem Vejle Boldklub og Hvidovre IF på Pro Ventilation Arena kan købes online og på kampdagen ved stadionindgangene. Bemærk, at der tillægges et håndteringsgebyr på 10,- på fysisk købte voksenbilletter. Derfor anbefaler Vejle Boldklub at købe billet i online forsalg.

Stadionoversigt: Hvidovre IF

Søndag skal gæstende VB'ere benytte indgang D. Indgangen er lokaliseret på højre side af hovedtribunen, længst væk fra Hvidovrevej. Gæstende VB'ere er blevet tildelt pladserne på mobiltribunen bag det ene mål.

Optakten

Søndag formiddag sender The Crazy Reds en stor fanbus til Vestegnen, og i skrivende stund er det stadig muligt at sikre sig en plads:

Afgang er fra Vejle Stadion klokken 10:00. Tilmelding sker på sms til telefonnummer 42 43 18 91, i hvilken navn og eventuelt medlemsnummer angives. Arrangementet koster 200,- for medlemmer, inklusive kampbillet til de 40 første tilmeldte, og 250,- for ikke-medlemmer. Betaling skal ske til MobilePay 14188. Tilmelding er bindende og er først gældende, når betalingen er gennemført. 

Har du spørgsmål til din næste udebanetur?

Anders Grøndahl er SLO/fankoordinator i Vejle Boldklub. Det er Anders Grøndahl, som er kontaktperson angående fanrelaterede spørgsmål om Vejle Boldklub, herunder udebaneturene. Anders Grøndahl kan træffes på mail ag@vejle-boldklub.dk eller på Vejle Boldklubs SLO-side.

Vel mødt!

3F Superliga
Søndag den 21. april klokken 14:00
Hvidovre IF - Vejle Boldklub
Pro Ventilation Arena
Sollentuna Alle 1, 2650 Hvidovre

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV