Information til gæstende VB'ere i Helsingør

Foto: Johnny Kristensen

Søndag går turen til Helsingør - den sidste udebanetur i denne sæson. Her følger et hurtigt overblik over den info, du som gæstende VB'er med fordel kan orientere dig i inden dit besøg på Helsingør Stadion.

Af Daniel Abedeny | 27. maj 2023

Parkeringsforhold

Helsingør Stadion er beliggende på Gl Hellebækvej. I din foretrukne rejseplanlægger kan stadionet lokaliseres under samme navn og vej:

Ankommer du til Helsingør Stadion i bil, kan du parkere foran Helsingør Hallerne eller på højre side af Gl Hellebækvej, oplyser FC Helsingør. På Helsingør Kommunes hjemmeside for parkering kan du læse mere om parkering i Helsingør. Husk, at du ved ankomst altid bør tjekke betingelserne for dit specifikke parkeringssted.

Billetter og adgangsforhold

Billetter til søndagens kamp mellem Vejle Boldklub og FC Helsingør kan købes online og i det på kampdagen etablerede billetsalg ved stadion. FC Helsingør oplyser, at der tillægges et gebyr på entrébilletter købt på kampdagen. Derfor anbefales gæstende VB'ere at købe billet i online forsalg.

Har du spørgsmål til din næste udebanetur?

Anders Grøndahl er SLO/fankoordinator i Vejle Boldklub. Det er Anders Grøndahl, som er kontaktperson angående fanrelaterede spørgsmål om Vejle Boldklub, herunder blandt andet udebaneturene. Anders Grøndahl kan træffes på mail ag@vejle-boldklub.dk eller på Vejle Boldklubs SLO-side.

Vel mødt!

NordicBet LIGA
Søndag den 28. maj klokken 13:00
FC Helsingør - Vejle Boldklub
Helsingør Stadion
Gl Hellebækvej 65, 3000 Helsingør

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV