Information til gæstende VB'ere i Haderslev

Arkivfoto: Johnny Kristensen

En aftenkamp i Haderslev er på programmet i 25. spillerunde, og her er alt, du som gæstende VB'er med fordel ved inden dit besøg på Sydbank Park.

Af Daniel Abedeny | 10. april 2025

Parkeringsforhold

Sydbank Park er beliggende på Stadionvej i Haderslev. I din foretrukne rejseplanlægger kan stadionet findes ved at søge på både 'Sydbank Park', 'Haderslev Fodboldstadion', 'Haderslev Idrætscenter' og 'Haderslev Fodboldklub':

Ankommer du til Sydbank Park i bil, anbefaler Sønderjyske Fodbold at anvende de ved stadion omkringliggende parkeringsmuligheder. Gymnasiestien ligger mellem stadionmatriklen og Haderslev Katedralskole, og her vil gæstende VB'ere have mulighed for at parkere.

Udover Gymnasiestien forefindes der flere parkeringsmuligheder omkring Sydbank Park, navnlig på Stadionvej og Christiansfeldvej. På Haderslev Kommunes hjemmeside for parkering kan du læse mere om parkering i Haderslev. Husk, at du ved ankomst altid bør tjekke betingelserne for dit specifikke parkeringssted.

Klokken 18:00, en time før kampstart, åbner stadionportene til udebaneafsnittet på Sydbank Park.

Billetter og adgangsforhold

Billetter til 3F Superliga-kampen på Sydbank Park mellem Vejle Boldklub og Sønderjyske Fodbold kan købes online og på kampdagen ved indgangen til udebaneafsnittet. Sønderjyske Fodbold oplyser, at der tillægges et forsalgsgebyr på entrébilletter ved indgangen. Derfor anbefales gæstende VB'ere at købe billet i online forsalg.

Optakten

I skrivende stund er The Crazy Reds i gang med at fylde fanbus nummer to til Haderslev:

Afgang mandag er klokken 17:30 fra Vejle Stadion. Tilmelding sker på sms til telefonnummer 42 43 18 91, i hvilken navn og eventuelt medlemsnummer angives. Arrangementet koster 100,- for medlemmer af TCR og 150,- for ikke-medlemmer. Betaling skal ske til MobilePay 14188.

Tilmeldingen er bindende og er først gældende, når betalingen er gennemført.

Har du spørgsmål til din næste udebanetur?

Anders Grøndahl er SLO/fankoordinator i Vejle Boldklub. Det er Anders Grøndahl, som er kontaktperson angående fanrelaterede spørgsmål om Vejle Boldklub, herunder blandt andet om udebaneturene. Anders Grøndahl kan træffes på mail ag@vejle-boldklub.dk eller på Vejle Boldklubs SLO-side.

Vel mødt!

3F Superliga
Mandag den 14. april klokken 19:00
Sønderjyske Fodbold - Vejle Boldklub
Sydbank Park
Stadionvej 7, 6100 Haderslev

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV