Igor Vekić skal til EM 2024

Foto: Johnny Kristensen

Vejle Boldklub ønsker den 26-årige målmand et stort tillykke med udtagelsen til den endelige EM-trup for Slovenien.

Af Daniel Abedeny | 7. juni 2024

Om udtagelsen udtaler Marius Adrian Nicolae, sportschef i Vejle Boldklub, følgende:

- Først og fremmest vil jeg på vegne af alle i og omkring Vejle Boldklub ønske Igor Vekić et stort tillykke med udtagelsen. For alle os, som har fulgt Igor igennem hele den her sæson, er udtagelsen ikke overraskende, for selvom Igor ikke har opnået særlig meget spilletid, har han optrådt med stor kvalitet og karakter. Den kvalitet og den karakter er årsagen til, at han i denne sæson både har fået debut på et stærkt slovensk A-landshold og har opnået superligadebut her i klubben. I sin superligadebut i Randers viste han alle, hvad han står for, og den lover godt for fremtiden.

- Igor Vekić rejste i begyndelsen af landsholdsterminen til den slovenske landsholdslejr, hvor han var en del af den indledende træning med bruttotruppen forud for den endelige slutrundeudtagelse. Nu kan vi løfte sløret for den flotte udtagelse. Vi ser frem til at følge Igor i Tyskland og vil give ham vores bedste lykønskninger, når han støder til vores sæsonopstart på den anden side af hans slutrundedeltagelse.

Slovenien er i gruppe med Danmark (16. juni klokken 18:00), Serbien (20. juni klokken 20:00) og England 25. juni klokken 21:00).

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV