Flaskager fortsætter i EfB

Arkivfoto: Johnny Kristensen

Frederik Flaskager fra VB Akademiets U19 Liga-hold fortsætter karrieren i Esbjerg fB.

Af Lars Christensen | 24. juni 2024

Årgang 2005 dimitterer fra VB Akademiet denne sommer, og mens vi tidligere har præsenteret kontraktindgåelser med Andreas Tomaselli og Lasse Flø, så er der en række spillere fra årgangen, der skal ud og have deres seniorspilletid andetsteds.

Frederik Flaskager har indgået en seniorkontrakt med Esbjerg fB, der i den kommende sæson er tilbage i NordicBet LIGA.

Marius Adrian Nicolae, sportschef i Vejle Boldklub, udtaler:

- Frederik Flaskager har haft en god ungdomstid på VB Akademiet, hvor vi har fulgt hans udvikling på tætteste hold. Frederik har taget nogle gode skridt i de seneste år, og nu er tiden kommet til, at han skal fortsætte sin udvikling i en ny klub. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke ham for sin tid i Vejle og ønske ham held og lykke i fremtiden.

Frederik Flaskager skiftede til VB Akademiets U17 Liga-hold fra Kolding Boldklub i sommeren 2021, og han nåede to indhop i førsteholdskampe for VB. Det var i pokalopgørene mod tst Fodbold (7-0) og AB (1-1) i den netop overståede sæson.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV