Faninfo forud for SIF-kampen

Arkivfoto: Frederikke Hejbøl Jensen

Søndag byder Vejle Boldklub atter velkommen til fodbold i Nørreskoven. Husk at ankomme i bedst mulig tid. Ny ekstra indgang til stadion er etableret.

Af Daniel Abedeny | 24. februar 2024

Søndag åbner Royal Fan Universe, herunder Arbejdernes Landsbank Kids Zone, halvanden time før kampstart: 12:30. Her vil det være muligt at købe mad og drikke fra boderne og kioskerne.

Blok E vil stå klar med en lotterikonkurrence, og i den har du mulighed for at vinde flotte præmier. De gode folk bag kan kendes ved deres bluser med BLOK E - CREW på ryggen.

Emma's Ismejeri er tilbage på stadion med sin bod, hvorfra der vil blive solgt churros. Boden er lokaliseret i Royal Fan Universe.

Tag dit barn i hånden og vind en Select-bold i Arbejdernes Landsbank Kids Zone

I anledning af årets første Future Vejle-kamp har Vejle Boldklubs hovedsponsor, Arbejdernes Landsbank, givet Kids Zone ny udsmykning, ligesom hovedsponsoren også afholder en fin konkurrence i Kids Zone for både store og små VB'ere:

Rammer du 100 points på to skud på de opstillede pointmål, vinder du et værdibevis på en Arbejdernes Landsbank-bold fra Select (værdi 199,-). Værdibeviset skal indløses af en myndig person i Arbejdernes Landsbanks filial på Havegade i Vejle inden den 8. marts.

Vi gør opmærksom på, at børn og øvrige mindreårige kun må deltage i konkurrencen under ledsagelse af en myndig person over 18 år.

I Arbejdernes Landsbank Kids Zone er det ydermere muligt at deltage i Arbejdernes Landsbanks konkurrence om en signeret fodbold - scan blot QR-koden på det A-skilt, som vil stå i fanzonen. Er du forhindret i at komme til forårspremieren, kan du deltage i vores hovedsponsors konkurrence her.

VB-shoppen, Vejle Boldklubs officielle inhouse fanshop på Vejle Stadion, slår dørene op klokken 12:00.

VB-shoppen er lokaliseret til venstre for hovedindgangen, tæt på indgang B. Her, i VB-shoppen, vil SPORT 24's veloplagte personale stå klar til at betjene alle interesserede VB'ere og vise det seneste udvalg af VB-merchandise frem.

VB-shoppen har åbent i en halv time efter slutfløjt, det vil sige til cirka klokken 16:30. Kampstart er klokken 14:00.

Ny ekstra indgang til stadion

Vejle Boldklub har søgt om tilladelse til at åbne indgang D for derved at skabe en ekstra indgang til alle VB'ere. Denne forspørgsel har myndighederne nu givet grønt lys til - i en forsøgsordning - og den vil vi starte med at gøre brug af allerede til søndagens kamp mod Silkeborg IF.

Har du plads på afsnit D1, D2 eller F, kan du derfor nu have kortere vej til din plads.

Den nye indgang begynder ved det gamle stadion. Indgang B på det gamle stadion er blevet åbnet, hvorfra du vil blive ført ned til indgang D på Vejle Stadion, modsat hovedindgangen - se røde markeringer på ovenstående kort.

Derudover er anbefalingen til stadighed den samme: Kødannelser kan ikke undgås. Ankom derfor i bedst mulig tid og vis hensyn til dine medfans undervejs.

Stadionplanen på Vejle Stadion

  1. Indgangen til hjemmebanefans er rykket fra bag øst- til bag vesttårnet: Alle med billet til enten J1/J2, Blok E, Nørreskoven Tribunen (inkl. D2) eller D1 skal benytte indgangen efter vesttårnet ved den store grusparkeringsplads. Når du står ved VIP-indgangen og kigger på mosaikken, skal du gå højre om stadion og ikke venstre som tidligere - følg pilene på billedet.
  2. Billetskuret er blevet erstattet af et inhouse billetkontor: Det nye billetkontor er lokaliseret i hovedbygningen på Vejle Stadion, til højre for VIP-indgangen lige før indgang A.

Cyklende VB'ere kan parkere deres cykler i cykelstativerne bag vesttårnet.

Husk, at rygning på Vejle Stadion kun er tilladt i de afmærkede områder bag D-tribunen samt i det afmærkede område i Royal Fan Universe.

Vel mødt i Nørreskoven.

 

BILLETTER | ABONNEMENTER

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV