Faninfo forud for forårspremieren

Foto: Jørgen Bech

I dag byder vi fodbolden velkommen tilbage til Nørreskoven, når Vejle Boldklub møder Fremad Amager klokken 13. Her er al relevant faninfo, du med fordel kan forholde dig til inden dit besøg på Vejle Stadion.

Af Daniel Abedeny | 18. februar 2023

På Vejle Stadion åbner fanzonen klokken 11. DJ Elsborg spiller fanzonen op, og øl og vand vil flyde fra vognen, som kører happy hour indtil 30 minutter før kampstart, det vil sige 12:30. Derudover afholder The Crazy Reds, Vejle Boldklubs officielle fanklub, fastelavnsfest i Arbejdernes Landsbank Kids Zone for alle unge VB'ere, som har lyst til at prøve overarmene af med at slå katten af tønden. Raúl Albentosa må desværre sidde over forårspræmieren grundet karantæne, men der er held i uheldet: Vejle Boldklubs spanske anfører kommer nemlig og giver autografer, highfives og selfies i fanzonen. Det gør han fra klokken 12:15 og cirka tre kvarter fremefter.

Stadionportene åbner klokken 11:30, hvor vores kære frivilligkorps af kioskpersonale atter står klar til at betjene alle fremmødte stadiongængere med mad og drikke, inden forårspræmieren mellem Vejle Boldklub og Fremad Amager sættes i gang klokken 13:00.

Vel mødt i Nørreskoven.

BILLETTER | ABONNEMENTER

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV