Faninfo forud for FCK-kampen

Foto: Johnny Kristensen

Den nye VB-shop er klar. Den nye fanzone er klar. Vi glæder os til at byde alle velkommen tilbage i Nørreskoven.

Af Daniel Abedeny | 28. juli 2023

Vejle Stadions spritnye Royal Fan Universe, herunder Arbejdernes Landsbank Kids Zone, står klar. Dørene åbner klokken 14:30, det vil sige halvanden time før kampstart, og her vil det atter være muligt at købe drikkevarer fra ølvognen samt pølser og anden stadionspise i boderne og ved grillene.

I Royal Fan Universe vil SPORT 24 stå klar med en fin pop up-shop med den seneste VB-merchandise, ligesom dagens kampsponsor, Faxe Kondi, har sørget for en konkurrence om fine præmier fra Royal Unibrew.

Atter er der i Arbejdernes Landsbank Kids Zone sørget for hyggelige aktiviteter til de mindste VB'ere: fodbold, fodbolddart og leg i kreahjørnet. I Arbejdernes Landsbank Kids Zone er det ydermere muligt at deltage i Arbejdernes Landsbanks konkurrence om en signeret fodbold - scan blot QR-koden på det A-skilt, som vil stå i fanzonen. Er du forhindret i at komme til lørdagens kamp, kan du deltage i vores hovedsponsors konkurrence her.

I VB-shoppen kan Vejle Boldklubs nye hjemme- og udebanetrøje fra Adidas købes

VB-shoppen, Vejle Boldklubs nye officielle inhouse fanshop på Vejle Stadion, slår dørene op klokken 14:00.

VB-shoppen er lokaliseret til venstre for hovedindgangen, tæt på indgang B. Her, i VB-shoppen, vil SPORT 24's veloplagte personale stå klar til at betjene alle interesserede VB'ere og vise det seneste udvalg af VB-merchandise, herunder vores nye trøjer fra Adidas, frem. Kom glad - og kom i god tid.

VB-shoppen har åbent i en halv time efter slutfløjt, det vil sige til cirka klokken 18:30.

For klokken 16:00 blæses hjemmebanepremieren mellem Vejle Boldklub og de danske mestre fra F.C. København i gang.

Og husk:

  1. Indgangen til hjemmebanefans er rykket fra bag øst- til bag vesttårnet: Alle med billet til enten J1/J2, Blok E, Nørreskoven Tribunen (inkl. D2) eller D1 skal benytte indgangen efter vesttårnet ved den store grusparkeringsplads. Når du står ved VIP-indgangen og kigger på mosaikken, skal du gå højre om stadion og ikke venstre som tidligere - følg pilene på billedet.
  2. Billetskuret er blevet erstattet af et inhouse billetkontor: Det nye billetkontor er lokaliseret i hovedbygningen på Vejle Stadion, til højre for VIP-indgangen lige før indgang A.

Vel mødt i Nørreskoven.

 

BILLETTER | ABONNEMENTER

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV