Billetstatus til FCK-kampen: Udsolgt udebaneafsnit og få ledige pladser i flere afsnit

Foto: Johnny Kristensen

Skal du have en god plads til pokalbraget i Nørreskoven mod F.C. København den 6. april, skal du ikke vente længe. Tegner du dit sæsonkortabonnement inden den 1. april, kan du udover returkampen i pokalkvartfinalen mod de danske mestre opleve hele tre topkampe i april for under en kampbillets pris.

Af Daniel Abedeny | 23. marts 2023

Der venter en flot kulisse i Nørreskoven, når Vejle Boldklub skærtorsdag skal holde liv i pokaldrømmen mod F.C. København.

Udebaneafsnittet blev udsolgt på få timer, og foruden fansene med blå-hvide sympatier har mange VB'ere henvendt sig til Vejle Boldklub angående billetinfo om pokalkvartfinalen, ligesom vi i den seneste uge har oplevet stigende efterspørgsel på vores sæsonkortabonnementer.

Fire topkampe for helt ned til 59 kroner

Og det er med god grund: Med hele fire topkampe på under fire uger bliver april en stor fodboldmåned i Vejle. Sæsonkortabonnenter har fri adgang til alle fire kampe, der udover pokalkvartfinalen mod F.C. København tæller de afgørende oprykningskampe mod Sønderjyske Fodbold, Hvidovre og FC Helsingør.

Status på billetsalg til FCK-kampen

Udebaneafsnittet (Afsnit K) er, som nævnt ovenfor, udsolgt, og afsnittet bliver ikke udvidet.

Husk, at du som gæstende udebanefan på Vejle Stadion ikke må udvise hverken synlig eller verbal sympati på de neutrale afsnit med det gæstende hold.

På Nørreskoven Tribunen meldes der om meget få pladser. Afsnit F og H er stadig åbne for billetsalg, men ønsker du en plads her, er anbefalingen, at du ikke skal vente længe med at købe billet.

Afsnit G, som er det midterste afsnit på Nørreskoven Tribunen, er så tæt på at være helt besat, at der kun er åbent for salg af sæsonkortabonnementer til afsnittet.

Som følge af den store efterspørgsel er Afsnit J torsdag formiddag blevet åbnet for salg. Der er gang i billetsalget til de resterende to afsnit, Afsnit D og E, og her er det i skrivende stund muligt at sikre sig en god plads til pokalkvartfinalen, omend anbefalingen her stadig er, at du ikke bør vente længe med at købe billet.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV