Billetsalget til Brøndby-kampen er begyndt

Foto: Jørgen Bech

Nu kan du sikre dig din plads til mandagsbraget i Nørreskoven den 28. august. Brøndby IF gæster Vejle Stadion.

Af Daniel Abedeny | 14. august 2023

På de kommende to mandage skal Vejle Boldklub i kamp. Først venter et besøg hos Viborg FF på Energi Viborg Arena den 21. august, inden Vejle Boldklub brager sammen med Brøndby IF i Nørreskoven den følgende mandag.

Billetsalget til 3F Superliga-kampen mellem VB og BIF på Vejle Stadion den 28. august er netop blevet åbnet. Du kan købe billet til den højprofilerede kamp her.

Indehavere af sæsonkortabonnementer har fri adgang til alle hjemmebanekampe på Vejle Stadion

Som indehaver af et sæsonkortabonnement har du fleksibel og fri adgang til alle Vejle Boldklubs kampe på Vejle Stadion til en fast månedlig pris. Den månedlige pris for et sæsonkortabonnement er helt ned til 39 kroner for børn og 79 kroner for voksne. Du kan tegne dit sæsonkortabonnement til Vejle Stadion her.

Omstrukturering af stadionplanen på Vejle Stadion

Op til sæson 2023/24 er stadionplanen på Vejle Stadion blevet vendt 180 grader. Bemærk derfor, at:

  1. Indgangen til hjemmebanefans er rykket fra bag øst- til bag vesttårnet: Alle med billet til enten J1/J2, Blok E, Nørreskoven Tribunen (inkl. D2) eller D1 skal benytte indgangen efter vesttårnet ved den store grusparkeringsplads. Når du står ved VIP-indgangen og kigger på mosaikken, skal du gå højre om stadion og ikke venstre som tidligere - følg pilene på billedet.
  2. Billetskuret er blevet erstattet af et inhouse billetkontor: Det nye billetkontor er lokaliseret i hovedbygningen på Vejle Stadion, til højre for VIP-indgangen lige før indgang A.

Har du spørgsmål om den nye stadionplan eller Vejle Boldklubs abonnementløsninger/enkeltbilletter, er du velkommen til at rette henvendelse til Vejle Boldklub pr. billetter@vejle-boldklub.dk.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV