AV-tekniker til Vejle Stadion

Arkivfoto: Johnny Kristensen

Har du flair og interesse for teknik og eventafvikling og erfaring med lydproduktion, netværk og kabelføring på større venues? Så er du måske Vejle Boldklubs nye AV-tekniker.

Af Daniel Abedeny | 8. april 2024

Vejle Boldklub søger en fleksibel og stabil AV-tekniker, som kan være med til skabe en god og mindeværdig oplevelse for de mange tilskuere, som besøger Vejle Stadion. Du er servicemindet af natur, og du formår at holde hovedet koldt og hjælpe fastansatte og eksterne partnere – selv i pressede situationer. Du har gode samarbejdsevner, og du forstår vigtigheden af, at vi opnår de bedste resultater, når vi arbejder sammen som et hold.

Du bliver en del af et teknisk team, hvor vi griner og hygger os sammen og selvfølgelig råber, hvis dommeren dømmer imod os.

Du vil få plads i speakerboksen med udsigt over Danmarks smukkest beliggende fodboldstadion.

Arbejdet vil fortrinsvist være weekend- og aftenarbejde, og du skal forvente at bruge cirka 5 timer pr. hjemmekamp. Der afvikles cirka 20-25 kampe pr. år – fra midt februar til start juni og fra midt juli til start december.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil være mangeartede og variere fra kamp til kamp. De vigtigste arbejdsopgaver vil være:

  • Lyd på stadiontribuner og i lounger
  • Lounge-TV
  • LED-bander og LED-storskærme
  • Teknisk support på kampdage og ved andre udvalgte arrangementer

Dine kompetencer

  • Erfaring med lydproduktion i større eller mindre skala
  • Erfaring med netværk og kabelføring på større venues
  • Erfaring med videoproduktion er en fordel, men ikke et krav

Om Vejle Stadion

Vejle Stadion er inde i en rivende udvikling med ny LED-bande og nye LED-storskærme. Vejle Stadion er hjemmebane for U21-landsholdet og er vært, når Kvindelandsholdet i sommeren 2024 spiller to afgørende EM-kvalifikationskampe. Tilskuergennemsnittet til Vejle Boldklubs hjemmekampe er i indeværende sæson på flere end 8.000 tilskuere.

Er du interesseret?

Send en kort og målrettet ansøgning med CV til ml@vejle-boldklub.dk hurtigst muligt.
Skriv ”AV-tekniker” i emnefeltet.

Vi indkalder løbende til samtale, og du kan søge stillingen, så længe den er online på hjemmesiden.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Lindhardt på ml@vejle-boldklub.dk.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV