AB venter i Oddset Pokalens ottendedelsfinale

Foto: Johnny Kristensen

Vejle Boldklub har trukket AB i Oddset Pokalens ottendedelsfinaler. Kampen skal spilles på akademikernes hjemmebane i Gladsaxe og skal afvikles mellem den 31. oktober og den 2. november.

Af Lars Christensen | 28. september 2023

Efter AGF’s sejr over Nykøbing FC torsdag aften i den næstsidste sekstendedelsfinale i Oddset Pokalen blev der trukket lod til ottendedelsfinalerne. Her kom på Vejle Boldklub op fra bowlen sammen med Akademisk Boldklub fra 2. division.

AB ligger nummer 6 i 2. division og har på deres vej mod ottendedelsfinalerne slået Ledøje-Smørum Fodbold (DS), SfB-Oure (3DV) og FA 2000 (3DV) ud. De grønblusede har den tidligere VB-målmand Indy Groothuizen i truppen.

AB og Vejle Boldklub mødtes senest i Landspokalturneringen i sæsonen 2000-01, hvor akademikerne som 3F Superligahold vandt 2-0 på Vejle Stadion med blandt andre Brian Steen Nielsen som målscorer.

Så snart der er fastlagt et endeligt spilletidspunkt vil det blive meldt ud.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV