Arkivfoto: Daniel Abedeny
Af Daniel Abedeny | 14. juni 2024
Kontraktforlængelsen betyder, at Steffen Kielstrup kan se frem til sin fjerde sæson i trænerstaben omkring Vejle Boldklubs førstehold, samtidig med at han fortsætter i sit arbejde med at lette overgangen fra VB Akademiet til A-truppen for de bedste ungdomsspillere.
Om kontraktforlængelsen udtaler Marius Adrian Nicolae, sportschef i Vejle Boldklub, følgende:
- Frem mod den kommende opstart har det været en prioritering at fortsætte med det nuværende setup i trænerstaben. I den prioritering var skiftet på stillingen som målmandstræner iberegnet, og det var en fortsættelse af samarbejdet med Steffen Kielstrup også.
- Steffen Kielstrups meritter som spiller i Vejle Boldklub behøver ingen introduktion, men den udvikling, han i min tid i klubben har gennemgået i rollen som træner, er værd at fremhæve. Hans betydning for vores unge talenter på VB Akademiet er tydelig, han komplementerer sine kolleger i trænerstaben, og han bidrager godt til vores kompetitive træningskultur på førsteholdet. Derfor glæder det mig at meddele, at Steffen Kielstrup fortsætter i sin rolle.
Steffen Kielstrup udtaler:
- Jeg trives godt i at arbejde under Ivan, som, synes jeg, har skabt en god kultur i trænerstaben og blandt spillerne. Jeg har flere gange tænkt, at det kunne have været fedt at have Ivan som træner, da jeg selv spillede. Der bliver talt og lyttet, og der bliver truffet beslutninger med respekt for de øvrige trænere i staben, og med den tilgang bliver du bekræftet i, at du udfylder din rolle, og at du gør en forskel. Jeg er glad for at kunne fortsætte ind i den kommende sæson.
Læs også: Sådan forløber opstarten
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.