Fem VB'ere skal på landsholdsopgaver

Arkivfoto: DBU

I denne termin trækker Igor Vekić, Hamza Barry, Musa Juwara, Oliver Provstgaard og Lasse Flø i landsholdsdragterne.

Af Daniel Abedeny | 2. september 2024

Landsholdsterminen går fra mandag den 2. september til og med tirsdag den 10. september.

Igor Vekić er en del af den slovenske landsholdstrup, der tager hul på sin Nations League-kampagne med to gruppespilskampe. Slovenien møder først Østrig fredag den 6. september fra klokken 20:45 og sidst Kasakhstan mandag den 9. september, også fra klokken 20:45. Begge gruppespilskampe spilles på hjemmebane i Ljubljana.

Hamza Barry og Musa Juwara repræsenterer begge Gambia, når det gambiske landshold skal tage de første skridt frem mod AFCON 2025. Gambia møder Comorerne onsdag den 4. september og Tunesien søndag den 9. september. Begge gruppespilskampe spilles i Tunesien med kampstart klokken 17:00 dansk tid.

Oliver Provstgaard er med, når det danske U21-landshold kan sikre sig en plads i næste års EM-slutrunde i Slovakiet. Danmark møder Island på udebane fredag den 6. september fra klokken 17:00 dansk tid og er tilbage på hjemmebane i Nørreskoven den 10. september, hvor Tjekkiet er gæster, og hvor kvalifikationen kan sikres.

Kampen på Vejle Stadion spilles fra klokken 18:00, og billetsalget kan tilgås her.

Lasse Flø er, efter sin slutrundedeltagelse, atter med for Danmarks U20-landshold, som på udebane i Sverige møder værtslandet i to venskabskampe. De to kampe spilles henholdsvis lørdag den 7. september fra klokken 13:00 og tirsdag den 10. september fra klokken 18:00. Lasse Flø rejser til landsholdslejren den 4. september og er derfor til rådighed til pokalkampen i Brønshøj den 3. september.

Vejle Boldklub ønsker alle fem VB'ere held og lykke med deres forestående landsholdsopgaver.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV