Akademi-målmand på inspirationsophold i Italien

Arkivfoto: Fodboldidioterne

15-årige William Damgaard er mandag rejst på inspirationsophold i italienske Juventus.

Af Lars Christensen | 27. oktober 2025

Tidligere på efteråret var det Kerim Sejdic, der viste sig frem i Genoa CFC, og nu er det holdkammeraten William Damgaard, der er bud efter. Han indgik en ungdomskontrakt med Vejle Boldklub i august, men i den kommende uge træner han i Torino med Juventus.

- William Damgaard gjorde det godt, da U17-holdet var i Firenze til invitationsturnering tidligere på efteråret. Det bemærker de italienske klubber, og det har ført til, at Juventus gerne vil se ham i deres træningsmiljø omkring deres akademi-hold. William rejser mandag morgen til Italien og bliver på turen ledsaget af akademiets målmandstræner Søren Jensen. Det er med en række fysiske test, og så indgår han i træningssessioner med jævnaldrende årgange, siger Steen Thychosen, der er akademichef i Vejle Boldklub.

- Vi har haft flere spillere ude i særligt italienske klubber i nyere tid, men det er første gang, at Juventus gerne vil se en af vores spillere. Det er en top-10 klub i Europa, og at vise sig frem blandt deres spillere er en oplevelse, vi gerne vil give vores unge talentfulde spillere med i deres fodbolduddannelse. William Damgaard er en talentfuld målmand, som er en del af en stærk målmandsgruppe på VB Akademiet, siger Steen Thychosen.

Målmanden kom til VB Akademiet fra Kolding IF i sommeren 2024.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra 99,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV