Wahid Faghir og Jack Lahne deltager i træningen

Foto: Daniel Abedeny

De to spillere deltager i de kommende træningspas.

Af Daniel Abedeny | 19. juni 2024

Som følge af en senere trænings- og turneringsstart hos VfB Stuttgart deltager Wahid Faghir i træningen på Vejle Boldklubs 3F Superliga-hold. Dermed vil Wahid Faghir påbegynde sin opstart i sin hjemby, begyndende fra onsdag formiddag.

Den 20-årige angriber er ejet af VfB Stuttgart, som Vejle Boldklub solgte ham til i sommeren 2021. Siden da har Wahid Faghir via to lejeophold også tørnet ud for FC Nordsjælland og SV Elversberg.

Fra torsdag formiddag vil 22-årige Jack Lahne også deltage i træningen. Den svenske angriber er ejet af Amiens SC fra den franske Ligue 2 og har derudover tidligere repræsenteret klubber i Sverige, Norge, Bulgarien og Ungarn.

DIN KAMPDAG. NÆSTE NIVEAU.

Vælg dit sæsonkortabonnement: VB PREMIUM+ · VB PREMIUM · STANDARD

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV