Vejle Boldklub søger nysgerrige trænere til Future Vejle-arbejdet på tværs af Vejle og Kolding

Arkivfoto: Carl Forssling

Over en lang periode har Vejle Boldklub investeret mere og mere i udviklingen af aktiviteterne i Future Vejle-klubsamarbejdet. Det betyder, at der i dag er aktiviteter alle ugens hverdage på tværs af årgangene fra U8 til U14 til gavn for de børn, der løber rundt i oplandet med glæden og ambitioner for fodboldspillet.

Af Vejle Boldklub | 22. maj 2026

Future Vejle er Vejle Boldklubs klubsamarbejde og udgør i dag 38 klubber på tværs af kommunerne i Vejle, Hedensted, Fredericia, Kolding, Vejen og Samsø. Siden 2020 er det samlede medlemsgrundlag i hele klubsamarbejdet fordoblet, og udviklingen synes at fortsætte videre endnu.

Med øgede aktiviteter, flere samarbejdsklubber og en større volumen søger vi nu nysgerrige trænere, der vil være med til at udbyde kvalitet i hver eneste træning og interaktion med klubber, forældre og spillere. Erfaring med fodboldtrænergerningen er en fordel, men hvis du blot går med tanker om at prøve det af, er det her også en fantastisk mulighed for dig. Du kan byde dig til på forskellige faste træningsenheder på tværs af vores træningslokationer (VB Parken og Dalby, Kolding) og binder dig ikke til mere, end du selv kan overskue.

Om dig som træner i Future Vejle-klubsamarbejdet

  • Du kan dække minimum en ugentlig træning, men gerne flere
  • Du er nysgerrig på trænergerningen og er klar til at tage ansvar på træningsbanen
  • Du er mødestabil
  • Du har med fordel trænererfaring, men det er ikke et krav

Konkrete træningsaktiviteter som træner i Future Vejle-klubsamarbejdet

Konkrete træningstider:

  • Mandag klokken 16.00-17.15 i Dalby (med mulighed for transport fra og til VB Parken, afgang cirka klokken 14.30)
  • Tirsdag klokken 16.00-17.45 i Dalby (med mulighed for transport fra og til VB Parken, afgang cirka klokken 14.30)
  • Torsdag klokken 16.00-17.45 i VB Parken
  • Fredag klokken 16.30-17.45 i VB Parken

Vi tilbyder dig

  • At blive en del af et stærkt og ambitiøst trænerfællesskab med muligheder for videre udvikling
  • Stærk faglig sparring om trænerfaget samt relevant træneruddannelse efter aftale
  • Tøjpakke
  • Godtgørelse efter aftale

Er du interesseret?

Så hør mere om muligheden ved at kontakte Peter Lund via pl@vejle-boldklub.dk.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra 99,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV