Arkivfoto: Daniel Abedeny
Af Daniel Abedeny | 12. juni 2024
Efter et ophold i Allsvenskan ankom svenskeren i februar måned transferfrit til Vejle Boldklub, hvor han underskrev en kontrakt gældende for resten af sæson 2023/24 med en indbygget option på to yderligere år. Grundet skader nåede Gustav Granath ikke at opnå debut for klubben, og med det forestående transfervindue samt konkurrencesituationen på forsvarspositionerne in mente er det derfor blevet besluttet at stoppe samarbejdet nu.
Marius Adrian Nicolae, sportschef i Vejle Boldklub, udtaler:
- Sammensætningen af aftalen med Gustav Granath indebar, at vi efter gensidigt ønske ved sæsonafslutning kunne gøre status over hans foreløbige ophold og tage en beslutning for fremtiden.
- Nu er det vores samlede vurdering, at det er bedst at afsøge andre muligheder til den position. At vi vælger at sige farvel til Gustav nu, tager imidlertid intet fra hans indsats. Hvad angår Gustavs tilgang til hverdagen, til sine holdkammerater, trænere og omgivelser i det hele taget, har jeg kun rosende ord om. Derfor mener jeg også, at han trods sit korte ophold kan forlade klubben med oprejst pande i sin søgen efter en ny udfordring. På vegne af alle i Vejle Boldklub ønsker jeg ham held og lykke fremover.
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.