Vejle Boldklub ophæver med Denis Kolinger

Arkivfoto: Daniel Abedeny

Vejle Boldklub er blevet enig med klubbens kroatiske forsvarsspiller Denis Kolinger om en ophævelse af spillerens kontrakt, der stod til at udløbe 31. december i år.

Af Morten Pelch | 20. august 2024

Sportschef hos Vejle Boldklub, Marius Adrian Nicolae, takker Kolinger for sin tjeneste i Vejle Boldklub og ønsker kroaten held og lykke i fremtiden.

- Denis Kolinger har været et positivt bekendtskab for alle i og omkring Vejle Boldklub. Denis har altid været en spiller, der har gjort sit bedste hver eneste gang, han har haft den røde trøje på, og samtidig har Denis været en stærk karakter i omklædningsrummet, hvor der altid har været godt humør hos og omkring Denis.

- Vi har haft en løbende dialog med Denis, hvor det kommende udløb af kontrakten og mindre spilletid har været centrale punkter. Det giver nu mening for begge parter at komme videre hver for sig. Alle i og omkring Vejle Boldklub ønsker Denis det bedste i fremtiden, og han vil altid blive husket i Vejle Boldklub for en helhjertet indsats og en god personlighed, afslutter Marius Adrian Nicolae.

Denis Kolinger nåede 79 kampe for Vejle Boldklub.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV