Vejle Boldklub henter Jelle Duin

Foto: Vejle Boldklub

Den 25-årige hollandske angriber med erfaring fra 3F Superligaen skifter transferfrit til Nørreskoven.

Af Daniel Abedeny | 23. januar 2025

På træningslejren i Belek er en ny VB'er tjekket ind.

Jelle Duin, som har sin andel AGF i aarhusianernes bronzesæson 2022/23, og som indtil dags dato repræsenterede Hapoel Jerusalem F.C., har i dag underskrevet en kontrakt med Vejle Boldklub, gældende til sommeren 2027.

Om tilgangen af den 25-årige angriber, der skifter på en fri transfer, udtaler Marius Adrian Nicolae, sportschef i Vejle Boldklub, følgende:

- Jelle Duin er spiller, som vi har fulgt nøje i de seneste to år, og det er en spiller, som vi har arbejdet på at hente i to transfervinduer siden hans lejeophold i AGF. 

- Vi har hentet en angriber, som bliver en del af holdet i sin bedste fodboldalder, som har bevist sit niveau i dansk fodbold og 3F Superligaen, og som har valgt Vejle Boldklub for projektet på den lange bane og ikke kun ud fra et ønske om at hjælpe holdet i et forår. I Jelle Duin får vi en topmotiveret målscorer, som har udtrykt et stort ønske om at komme til Vejle Boldklub, og som med sit bagland har arbejdet aktivt for at gøre skiftet muligt.

- På den korte bane vil Jelle Duins erfaring fra 3F Superligaen gavne holdet med det samme, og at vi er lykkedes med at tilknytte ham på denne aftale, betyder, at vi også kan få gavn af hans kompetencer som målscorer på den lange bane. Det er min klare overbevisning, at Jelle Duin har alle de rigtige fysiske, tekniske og personlige kvaliteter til at blive en god spiller og repræsentant for Vejle Boldklub.

- Vi er glade for, at Jelle Duin nu er VB'er. På vegne af alle i og omkring klubben byder jeg ham velkommen.

Jelle Duin har valgt trøjenummer 9 og er til rådighed, når Vejle Boldklub spiller sin første træningskamp i Belek i morgen, fredag.

Kampstart er klokken 12:45 dansk tid, og alle med et VB PREMIUM-medlemskab kan se med direkte i VB-appen. Et VB PREMIUM-medlemskab koster 29 kroner i måneden og kan tegnes i appen.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV