Arkivfoto: Daniel Abedeny
Af Daniel Abedeny | 30. januar 2024
Efter 15 optrædener på halvandet år tager Vladimir Arsić afsked med Nørreskoven. Således har Vejle Boldklub og FK Tjernomorets Odessa forhandlet betingelserne for en transfer af spilleren på plads, hvilket betyder, Vladimir Arsić repræsenterer den ukrainske Premier League-klub fra dags dato.
Om salget udtaler Marius Adrian Nicolae, sportschef i Vejle Boldklub, følgende:
- Vladimir Arsić har været en del af holdet i både NordicBet LIGA og 3F Superligaen, og hans antal kampe i den periode udtrykker, at han ikke har opnået den spilletid, som vil fremme hans udvikling, og som vi som klub havde ønsket, da aftalen blev indgået. At vi omsætter den situation til et salg til en klub, som har udset sig spilleren iblandt andre emner, er en god case for alle involverede parter.
- Det er en vellidt og arbejdsom person, vi nu har taget afsked med. At Vladimir Arsić blot har spillet 15 kampe, siger ifølge mig ikke nok om hans tid i VB. Vladimir Arsić har gjort alt, han kunne for klubben, og når han har fået chancen for at vise sig, har han ikke efterladt nogen tvivl om sin dedikation til klubben. Vladimir Arsić har i de seneste dage været på klubbesøg i Antalya hos sin nu nye klub, og det glæder mig, at vi i fællesskab har fundet en ny udfordring til ham, og at handlen nu er officiel. På vegne af Vejle Boldklub ønsker jeg Vladimir Arsić held og lykke i fremtiden.
Vladimir Arsić ankom til Vejle Boldklub i juli 2022 fra bosniske FK Leotar Trebinje.
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.