Foto: Johnny Kristensen
Af Ole Kristensen | 23. juni 2024
VB-truppen er endnu ikke intakt nok til at kunne stille to hold, men med god hjælp fra VB Akademiet kunne man stille 22 mand og to reserver.
Igor Vekić er jo netop nu med Slovenien fuldt optaget af EM. Oliver Provstgaard har pga. landsholdsopgaver en uges forlænget ferie og starter op mandag i lighed med Musa Juwara, der er med det gambianske landshold.
German Onugkha og de to til FC Fredericia udlejede spillere, Lundrim Hetemi og Christian ”GG” Gammelgaard, er først stødt til træningen senere, hvorfor de afviklede bip-test, mens de andre spillede. Yeni Ngbakoto træner stadig op efter sin langvarige skade.
Til gengæld optrådte Wahid Faghir, som i øjeblikket træner med VB-truppen, samt prøvespillerne Jack Lahne og den brasilianske U19-spiller Davi Sá de Almeida (f. 2006).
Det røde vinderhold stillede således op (4-3-3):
Jonathan Villefrance – Thomas Gundelund (26. Noah Ejlertzen), Denis Kolinger (anfører), Anders Sønderskov, Lasse Flø – Tobias Lykkebak, Hamza Barry, Tobias Lauritsen – Bright Appiah, Wahid Faghir, Dimitris Emmanouilidis
Og sort hold (4-3-3):
Gustav Nørregaard Knudsen – Marius Elvius, Stefan Velkov, Andreas Tomaselli, Miiko Albornoz (anfører) – Kristian Kirkegaard, Ebenezer Ofori (26. Davi Sá de Almeida), Oliver Amby - Asger Fjord Stengaard, Anders K. Jacobsen, Jack Lahne
Veltimet hørte regnvejret op netop til kampstart, og bane 4 i VB Parken var fint bespilbar. Begge hold stillede op i en 4-3-3 formation, og firebagkædespillet er da også blevet øvet i ugens løb. Der var masser af iver hos aktørerne til at vise sig frem og lyst til at komme i kamp, men spillet bar selvsagt også præg af at være to sammenskrabede hold sat sammen til lejligheden.
”Sort hold” bragte sig foran allerede i det 04. minut, da Miiko Albornoz sendte et direkte frispark hen over hovedet på Jonathan Villefrance og i mål. Efter 16 minutter kunne Tobias Lykkebak dog udligne med et brag ind under overliggeren efter forarbejde af Bright Appiah. Rødt hold skulle også komme foran inden pausen, da Lasse Flø med et godt hug bragte sit hold foran efter en snes minutter.
Et par minutter efter pausen kunne Anders K. Jacobsen bringe balance i regnskabet med et skud langt udefra. Rødt hold fik dog håneretten, da indskiftede Noah Ejlertzen i det 42. minut sparkede et knivskarpt indlæg ind i det lille felt, hvor Stefan Velkov var uheldig at støde bolden i eget mål.
Trænerne blev enige om at forlænge 2. halvleg med fem minutter, men det blev ved de 3-2 til ”rødt hold.”
Wahid Faghir viste sig energisk og fit frem, om end det jo er tydeligt, at han mangler kamppraksis. Svensk-zambianske Jack Lahne havde et par gode aktioner i starten af kampen, men forsvandt så lidt ud af billedet.
Første rigtige testkamp for de rødblusede bliver på lørdag kl. 14.00 i Brøndby. Senere venter FC Fredericia, SC Weiche Flensburg 08 og OB.
Intern træningskamp, VB Parken bane 4
Lørdag den 22. juni 2024 kl. 10.30
Afviklet over 2 x 25 minutter
Rødt hold - Sort hold 3-2 (2-1)
4. 0-1 Miiko Albornoz
16. 1-1 Tobias Lykkebak
20. 2-1 Lasse Flø
27. 2-2 Anders K. Jacobsen
42. 3-2 Stefan Velkov (selvmål)
Indskiftninger:
26. Thomas Gundelund ud Noah Ejlertzen ind
26. Ebenezer Ofori ud Davi Sá de Almeida ind
Rødt holds startopstilling:
Jonathan Villefrance
Thomas Gundelund
Denis Kolinger (anfører)
Anders Sønderskov
Lasse Flø
Tobias Lykkebak
Hamza Barry
Tobias Lauritsen
Bright Appiah
Wahid Faghir
Dimitris Emmanouilidis
Sort holds startopstilling:
Gustav Nørregaard Knudsen
Marius Elvius
Stefan Velkov
Andreas Tomaselli
Miiko Albornoz (anfører)
Kristian Kirkegaard
Ebenezer Ofori
Oliver Amby
Asger Fjord Stengaard
Anders K. Jacobsen
Jack Lahne
Bænken:
Noah Ejlertzen
Davi Sá de Almeida
Anton Klaster (ikke benyttet)
Dommer: Stefan Fyhn (2DV)
Tilskuere: Cirka 20
Foto: Johnny Kristensen
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.