Foto: Daniel Abedeny
Af Ole Kristensen | 9. oktober 2024
På nær Provstgaard og Vekić, der er optaget af nationale opgaver, samt Ofori, der stod over af familiære årsager, havde Mihai Teja hele truppen til rådighed til dagens Future-kamp. Også Hamza Barry, Stefan Velkov og Lasse Flø, der har været ukampdygtige, fik minutter. Spillerne deltes pænt om opgaven med mange udskiftninger, og også akademispillerne Anton Klaster, Anas Raheel og Clemens Astrup fik små indhop til sidst.
Steffen Kielstrup, der normalt er in charge for disse kampe, stod over med sygdom.
VB stillede i 4-2-3-1 formationen med Flø, Velkov, van Bruggen og anfører Albornoz i bagkæden foran Tobias Haahr. På midtbanen løb Barry og Gundelund – fremme lå Gammelgaard, Murata Emmanouilidis og Anders K. Jacobsen. Thomas Gundelund startede på midtbanen, men rykkede efter en god halv time ned på højrebacken, da Flø ikke skulle spille mere.
Gæsterne mødte med otte spillere fra førsteholdstruppen, resten fra akademiet.
Hjemmeholdet lagde fint ud og burde have bragt sig foran i kampens spæde begyndelse. En helt fri Christian Gammelgaard strandede på AaB-keeper Rody de Boer allerede i 1. minut, mens et langskud fra Gundelund tre minutter senere kyssede tværribben.
Nordjyderne ville dog også deltage i de mange chanceskabelser, og på John Iredales hovedstød yderligere tre minutter senere måtte Tobias Haahr op med en fin parade – riposten sparkede australieren i sidenettet. Men samme Iredale skulle VB stifte yderligere smerteligt bekendtskab med…
Ja, faktisk allerede i det 11. minut, da manden from down under med et forrygende saksespark kunne bringe gæsterne foran. Haahr havde fingerspidserne på, men kunne ikke forhindre bolden i at gå i mål.
Iredale var kort efter på færde igen, da han flugtede på en løs bold, men halvkikset forbi.
VB havde dog også rigelige muligheder for en scoring i modsat ende. I det 18. minut havde vejlenserne to chancer inden for et minut, da først AK med hovedet og kort efter Albornoz med en halvflugter var snublende tæt på, men intet målbart kom ud af anstrengelserne.
I stedet blev det 0-2 efter 33 minutter. Kelvin John lagde perfekt ind til Kasper Davidsen, der headede i en blød bue ind over Tobias Haahr.
Værterne skulle dog få udlignet inden pausen. Først spillede Gundelund perfekt op til en signaturscoring af Christian ”GG” Gammelgaard, og dernæst scorede Murata på en ripost efter et forsøg fra Kirkegaard. Så 2-2 ved pausen.
En meget synlig Gammelgaard var tæt på at heade VB foran umiddelbart efter halvtid på et af sine sjældne hovedstød, men de Boer reddede.
I stedet kom nordjyderne foran. Amankwah var helt fri i højresiden og lagde perfekt ind til John Iredale, som strakte sig og netop kunne nå at chippe bolden over Haahr. Ein Doppelpack fra australieren.
I det 76. minut gjorde AaB’s Nikolai Veilbæk det til 2-4 med et tørt, fladt hug.
VB pressede voldsomt på mod slutningen for at forbedre resultatet, men udover et drøn på overliggeren fra Tobias Lauritsen kom vejlenserne det ikke nærmere.
I en ganske underholdende og chancerig Future-kamp var AaB således langt det mest effektive hold, og så vinder man …
Næste opgave i Future Cup er mandag den 21. oktober på udebane mod Viborg FF.
Læs hvordan AaB så kampen her.
Mihai Teja: En god træningskamp
- En god træningskamp med masser af intensitet, konkluderede Mihai Teja efter kampen og lod sig ikke afficere af cifrene.
- Det var rigtig godt for mig, for endelig fik jeg set næsten samtlige spillere fra truppen i kamp. Tilmed kunne vi gøre noget for at integrere tre af akademispillerne ved at give dem minutter, så jeg er meget tilfreds med testmatchen. Helt bevidst lod jeg Gundelund spille to positioner, så jeg kunne vurdere ham både på midtbanen og på backen. Han mangler lidt rytme, men er ellers godt på vej tilbage.
Rumæneren var dog selvsagt ikke tilfreds med chanceudnyttelsen.
- Vi skal kapitalisere mere af vore chancer – der er vi ikke skarpe nok!
Teja var glad for at se en nu stort set skadesfri trup.
- Nu gælder det forberedelserne til FCK-kampen!
Future Cup 2024-25, VB Parken bane 5
Onsdag den 9. oktober 2024 kl. 13.00
Vejle Boldklub – AaB 2-4 (2-2)
11. 0-1 John Iredale
34. 0-2 Kasper Davidsen
36. 1-2 Christian Gammelgaard
43. 2-2 Masaki Murata
61. 2-3 John Iredale
76. 2-4 Nikolai Veilbæk Andersen
Kort:
27. Miiko Albornoz (gult kort)
Indskiftninger:
35. Lasse Flø ud Kristian Kirkegaard ind
46. Miiko Albornoz ud David Čolina ind
46. Anders K. Jacobsen ud Emmanuel Yeboah ind
46. Dimitris Emmanouilidis ud Musa Juwara ind
57. Masaki Murata ud Lundrim Hetemi ind
57. Hamza Barry ud Tobias Lauritsen ind
64. Thomas Gundelund ud Luka Hujber ind
64. Kristian Kirkegaard ud Yeni Ngbakoto ind
64. Stefan Velkov ud Richard Jensen ind
64. Christian Gammelgaard ud Marius Elvius ind
75. Damian van Bruggen ud Anton Klaster ind
81. Musa Juwara ud Anas Raheel ind
86. Emmanuel Yeboah ud Clemens Astrup ind
Vejle Boldklubs startopstilling:
Tobias Haahr Jakobsen
Lasse Flø
Stefan Velkov
Damian van Bruggen
Miiko Albornoz (anfører)
Hamza Barry
Thomas Gundelund
Christian Gammelgaard
Masaki Murata
Dimitris Emmanouilidis
Anders K. Jacobsen
Bænken:
Yeni Ngbakoto
Tobias Lauritsen
Kristian Kirkegaard
Musa Juwara
Luka Hujber
Emmanuel Yeboah
Richard Jensen
Lundrim Hetemi
David Čolina
Marius Elvius
Anton Klaster
Anas Raheel
Clemens Astrup
Gustav Knudsen (m)
Dommer: Aydin Uslu (SL)
Tilskuere: Cirka 35
AaB (4-3-3): Rody de Boer – Eugene Amankwah (70: Felix Nygaard Skovholm), Malthe Kjølby, Mads Samson, Marc Nielsen – Mads Bomholt (70: Mads Mochau), Kasper Davidsen, Amar Diagne (60: Bertram Skovgaard) – Kelvin John, John Iredale (60: Malthe Holt), Benjamin Pihl Jørgensen (70: Nikolai Veilbæk Andersen)
Træner: Casper Aamodt
Kort:
65. Marc Nielsen (gult kort)
Foto: Daniel Abedeny
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.