
Foto: Carl Forssling
Af Ole Kristensen | 17. maj 2026
To ændringer var der hos de startende 11 vejlensere. Valdemar Lund gik ind i midterforsvaret for en karantæneramt Lasse Nielsen, ligesom Mikkel Duelund afløste en bænket Tobias Bach.
Blandt OB’s tre ændringer var keeper Viljar Myhra, der var ude med sit røde kort i Randers – han blev erstattet af unge Theo Sander.
OB sagde med blomsterhilsener farvel til seks stribede spillere, som nu stopper i klubben. Der var også blomster og stort bifald til Anders K. Jacobsen, der efter en fortid i bl.a. netop dagens to klubber nu indstiller karrieren.
Førend man fik set sig om, var VB kommet foran. I nærkamp med keeper Sander fik Valdemar Lund headet over mål efter Gitz forlængede et langt indkast af Mike Vestergård. Men dommer Jonas Hansen blev kaldt til skærmen med straffe til VB til følge og gult til Sander for uregelmæssigt spil i nærkampen. Christian Gammelgaard eksekverede sikkert fra de 11 meter, og stakkels unge Sander virkede efterfølgende noget berørt af det hele.
De Striwrede forsøgte straks at slå tilbage, men Suhonen blev blokeret, og Niemiec headede over. Herefter gik der sommerkamp i det hele. Vejlenserne følte sig komfortable med føringen i ryggen, og fynboerne havde stor spilovervægt, men spillede alt for adstadigt til at kunne flytte rundt med et sikkert VB-forsvar, så foran de to mål skete der hjertens lidt. Et hovedstød over af Suhonen og et ufarligt langskud af Fiete Arp vat alt, det blev til, og hjemmeholdet blev fulgt af piften ud til pause.
Kort ind i 2. halvleg sparkede Duelund snært udenom i god position.
Efter en god time boksede Haahr et hjørne fra Arp væk, hvorefter Suhonen sparkede direkte, men VB-keeperen reddede.
Hjemmeholdet skiftede ud og satte bl.a. den vanvittigt populære Bjørn Paulsen på banen til sin afskedskamp – ”vikingen” modtog dagens største bifald fra de 11.136 tilskuere og blev trods sine begrænsede minutter på banen naturligvis kåret til dagens OB-spiller.
Et langt VAR-check annullerede et ellers smukt Hjulsager-mål med hovedet efter ”GG”-oplæg.
Lige efter blev netop Hjulsager samt Jelle Duin byttet ud med Bach og Bismark.
Odenseanerne pressede tiltagende på for en scoring, og Haahr måtte diske op med en kæmperedning på indskiftede William Martins forsøg efter hjørne.
OB-presset førte også omstillingsmuligheder til VB med sig, men uskarpe vejlensere udnyttede dem ikke rigtigt. Mikkel Duelund fik en friløber fra midten, men ”Duen” fløj ikke helt hurtigt nok til at slå mønt af situationen. Kort efter blev han udskiftet med Camara, ligesom der var ”brødrebytte” – Nicolas Gammelgaard erstattede storebror Christian.
Fiete Arp bankede et direkte frispark fra buen på den ene opstander, og stærke Tobias Haahr reddede mesterligt via stolpen returforsøget fra Suhonen.
Det fynske pres var monumentalt mod slutningen, men vejlenserne kastede sig tappert ind i alle skudforsøg – det var tydeligt, det betød noget for spillerne at slutte af med en sejr, selv om nedrykningen længe har været en kendsgerning.
Det blev til enkelte rød-hvide opløb i tillægstiden, og Bach sparkede lige forbi efter forarbejde fra Nicolas Gammelgaard.
Så var det hele slut, og VB’s tilværelse på første klasse er forbi for denne gang. OB-nederlaget blev taget en smule ilde op af de mange fremmødte fynboer, mens VB-spillerne kunne fejre den anden sejr i træk med de trofaste fans i udebaneafsnittet.
Sejrene kom for sent, men giver håb for fremtiden.
Ses i Betinia-Ligaen, alle – mød nu talstærkt op til den nye sæson!!
Kvalifikationsspil, 3F Superliga 2025–26, Nature Energy Park, Odense
Søndag den 17. maj 2026 kl. 14.00
OB – Vejle Boldklub 0-1 (0-1)
5. 0-1 Christian Gammelgaard (straffespark)
Kort:
16. Andrew Hjulsager (gult kort)
34. Lasse Flø (gult kort)
Indskiftninger:
62. Jelle Duin ud Bismark Edjeodji ind
62. Andrew Hjulsager ud Tobias Bach ind
73. Mikkel Duelund ud Abdoulaye Camara ind
79. Christian Gammelgaard ud Nicolas Gammelgaard ind
Vejle Boldklubs startopstilling:
Tobias Haahr Jakobsen
Lasse Flø
Hjalte Gitz
Valdemar Lund
Christian Sørensen
Thomas Gundelund (anfører)
Mike Vestergård
Christian Gammelgaard
Mikkel Duelund
Andrew Hjulsager
Jelle Duin
Bænken:
Thorbjørn Pløger (m)
Jonathan Amon
Tobias Bach
Abdoulaye Camara
Giorgi Tabatadze
Nicolas Gammelgaard
Bismark Edjeodji
Eman Subašić
Max Jensen
Dommer: Jonas Hansen
Tilskuere: 11.136
OB (4-4-2): Theo Sander – Leeroy Owusu (73: Lasse Legolas), Yaya Bojang, Julius Berthel Askou Harvey (60: Adam Sørensen), Marcus McCoy – Fiete Arp (88: Tom Trybull), Rasmus Falk, Gustav Grubbe (46: William Martin), Anssi Suhonen – Jona Niemiec (60: Bjørn Paulsen), Noah Ganaus
Træner: Alexander Zorniger
Kort:
5. Theo Sander (gult kort)
Carl Forssling fotogalleri:


Fra 99,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.