
Foto: Carl Forssling
Af Lars Christensen | 31. oktober 2026
Cheftræner Christian Sivebæks mandskab avancerede i midtugen sikkert i DBU Jyllands pokalturnering med en sejr på hele 5-1 over FC Fredericia (L1). I opgøret var der masser af spilminutter til flere af de yngste spillere i liga-truppen, og målene blev scoret af Mustafa Sütyemez, Jonathan Klinge, Niklas Daae (2) og Frederik Thing.
VB kom bragende ud til kampen mod de blå-gule, og der var kun spillet halvandet minut, da Mathias Mejdal fortsatte, hvor han slap i seneste hjemmekamp mod FC Nordsjælland. Den hurtige back tog bolden kort inde på Brøndbys banehalvdel, gik solo og afsluttede med at passere BIF-målmanden med en flad afslutning. 1-0.
Kort efter havde Niklas Daae en helt fri chance, men han vippede bolden over mål, og Brøndby nåede også at afslutte på stolpen efter en dødbold ligesom Anton Wepia hamrede en returbold i feltet over mål. Jo, der var action i begge felter i indledningen.
Siden faldt kadencen en smule, men ikke mere, end at Brøndbys Tristan Freiesleben midtvejs i halvlegen kunne heade bolden i nettet til 1-1 efter en dødbold. Stopperen fik et kort indhop i U19-kampen og fortsatte så på U17, hvor han var med til at holde værternes normalt farlige offensiv i kort snor.
Anton Wepia bragte gæsterne foran 2-1 efter 41 minutter, da han blev spillet op i feltet og piskede bolden i nettet.
Selvom vejlenserne kom ud med god energi efter pausen, så var et velspillende udehold fortsat farligst. Kort inde i anden omgang var det således Ismet Aytac, der med en fantastisk blokade tæt under mål afviste et farligt Brøndby-forsøg.
Flere indskiftninger holdt gryden i kog for de rødblusede, og Pelle Luxhøi fik et par halve muligheder i Brøndby-feltet, men den hårdtarbejdende VB-spids havde ikke heldet med sig på de muligheder, der opstod, og så kunne Brøndby lukke og slukke med en dødboldsscoring til 3-1 efter 80 minutter.
Gæsterne løb helt fortjent med det hele i den velbesøgte topkamp i VB Parken og fastholder således duksepladsen, men VB’erne har to kampe i hånden og stiller op næste gang i Lyngby på lørdag den 7. november.
Cheftræner Christian Sivebæk: Et voksent Brøndby-hold gav os problemer
- Det er et decideret pragtmål af Mejdal, som vi kommer foran på efter få minutter. Han sætter tre-fire mand og sparker den ind i langt hjørne. Minuttet efter kan Niklas Daae øge efter en åben mulighed, men vi får ikke scoret det andet mål. Brøndbys udlignende scoring falder efter et hjørnespark, hvor bolden ikke havde sluppet linjen, siger Christian Sivebæk.
- Vi er meget på bolden, men mangler det sidste for at komme igennem. Det billede tegner sig også efter pausen, hvor vi dominerer tungt på bolden, men har svært ved at bryde deres bagkæde ned. De spiller voksent og meget direkte med længere bolde, og de er dygtige til at vinde 2. bolde, hvilket gav os problemer i første halvleg. Vi har været dygtige individuelt, men i dag rammer vi ikke dagen, selvom vi er tro mod den måde, vi gerne vil spille på. Vi mangler det sidste, og sådan er fodbold engang imellem.
VB-træneren roste målscorer Mathias Mejdal, men der var også ekstra plusser i bogen til et par af indskifterne.
- Mejdal er igen stærk på backen, men Andreas Jeppeson og Nicolai Riis leverer også et flot indhop, og de er med til, at vi kæmper for en udligning og en reducering til sidst og spillerne taber aldrig modet, afslutter Christian Sivebæk.
U15 taber 3-0 til Brøndby
VB Akademiets U15 Liga-hold tabte i sidste weekend 1-3 hjemme til Farum Boldklub, og denne lørdag var der desværre heller ikke noget at hente for cheftræner Kristian Olesens mandskab. Brøndby vandt 3-0 i VB Parken efter tre scoringer i de sidste 20 minutter.
- Det er en ret lige første halvleg med gode chancer i begge ender. Vi ser gode ud mod et Brøndby-hold, der både var gode og store. Men i øjeblikket formår vi ikke at omsætte vores chancer, og efter pausen bliver vi fanget i deres mandsorienterede pres. Vi finder ikke løsninger på det og indkasserer to mål indenfor to minutter, siger Kristian Olesen og fortsætter.
- Det var en mavepuster for spillerne, og vi ender med fortjent nok at tabe 3-0. Brøndby laver et skifte fra bænken med en spiller, der er involveret i alle tre scoringer, mens vi mangler stolpe ind. Asbjørn Rudolf leverer en flot præstation, og Tristan Køhler og Mio Rehnquist er rigtig gode før pausen. Vi knokler videre og jagter de små detaljer i hverdagen, så vender det også for spillerne, siger Kristian Olesen.
U15 Liga-holdet skal i aktion igen den 21. november mod FC København på Frederiksberg. Se stillingen i U15 Ligaen her.
U17 Ligaen 2026-27, VB Parken kunstgræsbane
Lørdag den 31. oktober 2026 kl. 15.00
Vejle Boldklub – Brøndby IF 1-3 (1-2)
2. 1-0 Mathias Mejdal
24. 1-1 Tristan Freiesleben
41. 1-2 Anton Wepia Christiansen
80. 1-3 Philip Stengade Dewachter
Kort:
25. William Damgaard (gult kort)
72. Niklas Daae (gult kort)
Indskiftninger:
54. Emil Galijatovic ud Andreas Jeppeson ind
62. Yasir Ugurlu ud Nicolai Riis ind
62. Eser Aslan Avci ud Jonathan Spliid ind
78. Malthe Hauge ud Mustafa Sütyemez ind
78. Niklas Daae ud William Enevoldsen ind
Vejle Boldklubs startopstilling:
William Damgaard
Mathias Mejdal
Malthe Skjøt
Jacob Damgaard-Hansen
Ismet Aytac
Emil Galijatovic
Eser Aslan Avci
Albert Frederiksen
Niklas Daae
Pelle Luxhøi (anfører)
Yasir Ugurlu
Bænken:
Kasper Rysz (m)
Mustafa Sütyemez
Andreas Jeppeson
Jonathan Spliid
Nicolai Riis
William Enevoldsen
Carl Forssling fotogalleri:

Ismet Aytac spillede backen i venstre side, men sluttede i højre side da William Enevoldsen blev indskiftet.

Albert Frederiksen tog godt fra på midtbanen og havde en fod med i opspillet til Mejdals åbningsmål.

Nicolai Riis fik de sidste 30 minutter på midtbanen og den 15-årige midtbanespiller viste sig godt frem.
Vælg dit sæsonkortabonnement: VB PREMIUM+ · VB PREMIUM · STANDARD