VB ophæver kontrakten med Andrés Ponce

Foto: Johnny Kristensen

Vejle Boldklub og Andrés Ponce er nået til enighed om at ophæve venezuelanerens kontrakt d.d. Dermed er den 26-årige angriber fri til at finde sig en ny klub.

Af Lars Christensen | 29. januar 2023

Ponce kom til Nørreskoven i september 2021 og siden har den sydamerikanske angriber arbejdet utrætteligt i VB’s forreste linjer. Hver en duel og hver en meter er blevet tilbagelagt med stor passion, men nu er det slut. VB’s sportschef, Marius Adrian Nicolae, forklarer beslutningen om at slippe angriberen før tid.

– Andrés Ponce havde kontraktudløb til sommer, og den aftale stod ikke til at blive forlænget. Med tilgangen af German Onugkha og Andreas Bredahl, som igen er klar til at spille, så føler vi os godt dække ind på den position som Ponce dækker. Der ville være et stykke vej til spilletid i den kommende halvsæson, og derfor er vi i fred og fordragelighed blevet enige med Andrés Ponce om at slutte samarbejdet allerede nu, siger Marius Adrian Nicolae.

– Vi siger farvel til en spiller, som har ydet en stor indsats for VB igennem de sidste halvandet år. Ponce har presset sine modspillere til det yderste, og han har efterladt et stærkt aftryk i Nørreskoven. Med spilletid i samtlige af efterårets kampe har han også en hvis andel i, at vi fortsat er med i to turneringer. Alle i Vejle Boldklub takker Andrés Ponce for indsatsen og ønsker ham alt det bedste i hans fremtidige karriere, siger Marius Adrian Nicolae.

Andrés Ponce debuterede den 7. september 2021 mod Vordingborg i Sydbank Pokalen, og han spillede afskedskamp mod SønderjyskE den 14. november 2022. Det blev i alt til 53 kampe og 8 mål for VB.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV