VB og OB deler i underholdende Future Cup-kamp

Foto: Caroline Cramer

VB og OB brugte torsdag eftermiddag på en underholdende Future Cup-kamp på Vejle Stadion. Efter en pauseføring til VB på 2-0, så vendte OB kampen på hovedet i anden halvleg med fire scoringer på 22 minutter, men på en stærk afslutning fik VB udlignet til 4-4. Camara, Duelund, Gammelgaard og Bach kom på måltavlen for de rødblusede.

Af Lars Christensen | 24. september 2026

Trænerteamet havde sat et stærkt hold til dagens kamp i Future Cup. I startformationen var det kun Brolund og Nicolas Gammelgaard der endnu ikke havde indledt et opgør i Betinia Liga i denne sæson.

OB kom også med et hold af spillere fra deres 3F Superliga-trup og der var et gensyn med Christian Gammelgaard, der indledte på højrekanten for fynboerne.

Efter en meget jævn indledning kom kampen første chance i det 11. minut, da Mikkel Duelund tog bolden med ind over midten og afsluttede, men stolpen afviste forsøget.

Syv minutter senere var OB tæt på en scoring, da den unge back Mikkel Rakneberg slap fri ved baglinjen og lagde bolden ind i bagrummet, hvor Alexander Ahl-Holmström headede lige over mål.

OB’s store svenske angriber stod også bag den næste fynske afslutning, som kom efter et godt raid fra Adam Sørensen, men Ahl-Holmström sendte sit forsøg lige forbi Nicolai Larsens mål.

I minut 27 var det så Nicolas Gammelgaard der trykkede af. Efter et godt VB-genpres var det Hetemi der vendte en god bold over på Gammelgaard, hvis forsøg Marcus Eskildsen i det fynske mål halvklarede.

VB kom foran kort efter, da Mathias Jensen slog et godt hjørnespark i feltet, som Hetemi i det bagerste område hældte ind tæt under mål, hvor Gitz kom op og så var det Camara, der tæt under mål sendte VB foran 1-0. OB var meget tæt på at udligne kort efter, da Gammelgaards hjørnespark blev afvist i VB-feltet, men kun ud til Fiete Arp, hvis flugtforsøg tog overliggeren. OB fastholdt presset mod mål og Gammelgaard nåede at sende sit forsøg lige over mål.

Op mod pausen var der et fint forsøg fra VB’s Gammelgaard, men sparket manglede lidt power for at overliste den unge OB-målmand. Efter 37 minutter var Duelund tæt på et forsøg på stolpen. VB’eren mødte ”P’s” hjørnespark på første stolpe, men kunne se stolpen stå i vejen for et fint mål.

Få øjeblikke inden pausen øgede Mikkel Duelund til 2-0, da Jay-Roy Grot kiksede sin pasning ind mod OB-stopperne, og så kunne VB’eren stjæle bolden og løbe ned og passere Eskildsen på en friløber.

VB skiftede fem spillere i forbindelse med pausen. Larsen, Nielsen, Karlsson, Hetemi og Duelund havde spillet færdig og blev erstattet af Kristensen, Lund, Jensen, Vestergård og From.

OB reducerede syv minutter efter pausen på et straffespark ved Christian Gammelgaard. Det var Mathias Jensen, der bremsede Fredrik Ulvestad med ureglementerede midler i VB-feltet.

Efter 57 minutter suste Max Jensen afsted i højreside i en omstilling og sendte et perfekt indlæg ind mod Faghir, der timede sit løb perfekt og first-timede bolden mod tværribben. Tre minutter senere var Faghir igen involveret, da han i en omstilling headede Camara alene med Eskildsen, men hurtigløberen afsluttede lige på OB-målmanden.

OB udlignede til 2-2 efter en god time, da Fiete Arp smed et indlæg ind i feltet, hvor Ahl-Holmström pandede læderet i nettet. Svenskeren udnyttede et godt indlæg fra Adam Sørensen til fem minutter senere at bringe striberne foran – igen efter et hovedstød i VB-feltet.

VB indkasserede den tredje scoring på otte minutter, da Nikolaj Juul-Sandberg i en omstilling bankede fynboerne på 4-2. Først havde OB-afsluttet mod stolpen på en fri afslutning inden Ganaus samlede returbolden op og spillede Juul-Sandberg op til den fjerde OB-scoring efter sidebyttet.

VB fik reduceret syv minutter før tid, da Max Jensen brød igennem i højreside og med et perfekt indlæg fandt Nicolas Gammelgaard, der headede lidt spænding tilbage i opgøret. Efter 87 minutter var VB tæt på at udligne til 4-4. Et OB-hjørnespark endte med en Camara-omstilling, hvor han fandt Nicolaisen, men den indskiftede U19-spiller måtte se sin jordstryger suse forbi mål.

I det 90. minut blev det så 4-4, da Lucas From fandt Tobias Bach tæt under mål og den indskiftede VB-topscorer kvitterede med en udligning til slutresultatet 4-4 i en underholdende træningskamp på Vejle Stadion.

Future Cup 2026-27, Vejle Stadion
Torsdag den 24. september 2026 kl. 13.00
Vejle Boldklub – OB 4-4 (2-0)
29. 1-0 Abdoulaye Camara
45. 2-0 Mikkel Duelund
52. 2-1 Christian Gammelgaard (straffespark)
66. 2-2 Alexander Ahl-Holmström
71. 2-3 Alexander Ahl-Holmström
74. 2-4 Nikolaj Juul-Sandberg
83. 3-4 Nicolas Gammelgaard
90. 4-4 Tobias Bach

Kort:
44. Lundrim Hetemi (gult kort)
57. Valdemar Lund (gult kort)
85. Mike Vestergård (gult kort)

Indskiftninger:
46. Nicolai Larsen ud Kasper Kristensen ind
46. Lasse Nielsen ud Valdemar Lund ind
46. Johan Karlsson ud Max Jensen ind
46. Lundrim Hetemi ud Mike Vestergård ind
46. Mikkel Duelund ud Lucas From ind
61. Wahid Faghir ud Tobias Bach ind
85. Nicolas Gammelgaard ud Benjamin Nicolaisen ind
89. Mathias Jensen ud Villads Østergaard ind
89. Valdemar Lund ud Jakob Selvejer ind

Vejle Boldklubs startopstilling:
Nicolai Larsen

Johan Karlsson
Lasse Nielsen (anfører)
Hjalte Gitz
Marcus Brolund

Lundrim Hetemi
Mathias Jensen

Abdoulaye Camara
Mikkel Duelund
Nicolas Gammelgaard

Wahid Faghir

Bænken:
Kasper Kristensen (m)
Thorbjørn Pløger (m)
Christian Sørensen
Valdemar Lund
Mike Vestergård
Lucas From
Jakob Selvejer
Tobias Bach
Max Jensen
Villads Østergaard
Benjamin Nicolaisen

DIN KAMPDAG. NÆSTE NIVEAU.

Vælg dit sæsonkortabonnement: VB PREMIUM+ · VB PREMIUM · STANDARD

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV