Foto: Jørgen Bech
Af Daniel Abedeny | 24. april 2023
Søndag sætter punktum for en stor fodboldmåned i Vejle. Således bliver ligakampen mod FC Helsingør på Vejle Stadion den fjerde hjemmebanekamp i april måned, og den bliver - ligesom de tre foregående - velbesøgt.
På nuværende tidspunkt er over 4.000 billetter og sæsonkortabonnementer aktive til kampen i 27. spillerunde af NordicBet LIGA, og det ligger derfor allerede nu fast, at tilskuergennemsnittet på Vejle Stadion på 4.366 hæves den 30. april. Kampstart er klokken 15.
Køb en billet og vær med til at hæve snittet
Billetsalget til kampen i oprykningsspillet mellem Vejle Boldklub og FC Helsingør er i gang. Du kan købe din billet til kampen her.
Er du indehaver af et sæsonkortabonnement til Vejle Stadion har du allerede sikret dig en plads, ikke blot til søndagens vigtige kamp om oprykning til 3F Superligaen, men også de resterende afgørende kampe i foråret.
Tegn dit sæsonkortabonnement og oplev det afgørende forår på Vejle Stadion for helt ned til 59 kroner i måneden
Vejle Boldklub tilbyder tre typer sæsonkortabonnementer. På Nørreskoven Tribunen, hvor sæderne med det bedste udsyn til grønsværen findes, kan en voksen VB'er se alle kampe på Vejle Stadion fra et personligt sæde for kun 109 kroner i måneden. På familietribunen, Casino Munkebjerg Tribunen, kan en voksen VB'er tage to børn under 15 år med og siddende opleve alle kampe på Vejle Stadion for under 100 kroner i måneden, og i stemningsafsnittet er det muligt at bidrage til lyden af Nørreskoven for blot 59 kroner i måneden.
Alle tre giver dig fordelagtige priser på månedsbasis og fleksibilitet, eksempelvis har du som indehaver af et sæsonkortabonnement mulighed for enten at frigive din plads til løssalg eller at dele dit sæsonkort med en anden VB'er.
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.