Arkivfoto: Johnny Kristensen
Af Lars Christensen | 10. december 2024
Trioen Igor Vekić, Musa Juwara og Lundrim Hetemi har været på banen i samtlige efterårets kampe i 3F Superliga. Vekić tilmed i samtlige minutter, mens Hetemi og Juwara undervejs er blevet både ind- og udskiftet.
Provstgaard, Ngbakoto, Emmanouilidis og Gammelgaard var hver med i 16 af de 17 kampe. Provstgaard sad uden for mod Lyngby (0-1), Ngbakoto så hele kampen mod AGF (1-5) fra bænken, Emmanouilidis blev ikke benyttet mod F.C. København (1-2), og Gammelgaard så hele kampen mod AaB (2-2) fra bænken.
Med spilletid i alle efterårets kampe har Vekić, Juwara og Hetemi som de eneste spillere fortsat mulighed for at spille alle turneringskampe i sæsonen 2024-25. I nyere tid er det kun hændt for Erik Boye (1996-97), Jakob Bresemann (2005-06), Jimmy Nielsen (2008-09), Jacob ”Taz” Sørensen (2012-13), Kristian Fæste (2015-16) og Oliver Provstgaard (2023-24).
Indskiftningsreglerne med op til fem indskiftninger kører på femte hele sæson i Danmarksturneringen. Initiativet begyndte i maj 2020 i den første kamp efter coronapausen i dansk fodbold. Ivan Prelec benyttede fem indskiftere i alle sine ni kampe i spidsen for holdet, mens Mihai Teja brugte fem indskiftere i seks af sine otte kampe. Kun mod F.C. København (1-2) og FC Midtjylland (0-3) anvendte han fire indskiftningsspillere.
Benyttede spillere i 3F Superliga efteråret 2024:
Igor Vekić, 17 kampe
Musa Juwara, 17 kampe
Lundrim Hetemi, 17 kampe
Oliver Provstgaard, 16 kampe
Yeni Ngbakoto, 16 kampe
Dimitris Emmanouilidis, 16 kampe
Christian Gammelgaard, 16 kampe
Kristian Kirkegaard, 15 kampe
Anders K. Jacobsen, 15 kampe
Damian van Bruggen, 14 kampe
Luka Hujber, 13 kampe
Hamza Barry, 13 kampe
Tobias Lauritsen, 12 kampe
David Čolina, 12 kampe
Marius Elvius, 11 kampe
Stefan Velkov, 9 kampe
Emmanuel Yeboah, 9 kampe
Thomas Gundelund, 7 kampe
German Onugkha, 6 kampe
Masaki Murata, 6 kampe
Miiko Albornoz, 5 kampe
Richard Jensen, 5 kampe
Denis Kolinger, 2 kampe
Ebenezer Ofori, 1 kamp
I løbet af de 17 kampe i 3F Superliga sad Tobias Haahr Jakobsen (17 kampe) med på bænken som ikke-benyttet indskiftningsspiller uden at opnå spilletid.
I efterårets kamp i Oddset Pokalen mod Brønshøj (5-6) benyttede VB 17 spillere. Det var Tobias Haahr Jakobsen (1 kamp), Luka Hujber (1 kamp), Damian van Bruggen (1 kamp), Marius Elvius (1 kamp), Kristian Kirkegaard (1 kamp), Ebenezer Ofori (1 kamp), Masaki Murata (1 kamp), Miiko Albornoz (1 kamp), Christian Gammelgaard (1 kamp), Anders K. Jacobsen (1 kamp), Yeni Ngbakoto (1 kamp), Dimitris Emmanouilidis (1 kamp), Lundrim Hetemi (1 kamp), David Čolina (1 kamp), Tobias Lauritsen (1 kamp), Emmanuel Yeboah (1 kamp) og Richard Jensen (1 kamp).
I kampen i Oddset Pokalen sad Gustav Knudsen, Lasse Flø og Andreas Tomaselli med på bænken som ikke-benyttede indskiftningsspillere.
På Vejle Boldklubs spillerrangliste er det Thomas Gundelund, der fører an over de aktive spillere fra sæsonen 2024-25. Gundelund har i alt spillet 100 kampe for VB, og det er med en lille margin ned til de nærmeste forfølgere. På de følgende pladser kommer Oliver Provstgaard (91 kampe), Lundrim Hetemi (88 kampe), Miiko Albornoz (80 kampe), Marius Elvius (80 kampe), Dimitris Emmanouilidis (78 kampe), Kristian Kirkegaard (71 kampe), Ebenezer Ofori (69 kampe) og Stefan Velkov (68 kampe).
I efterårets løb har to spillere haft et kampjubilæum. Musa Juwara rundede de første 50 kampe for VB i udekampen mod Randers FC (0-2), mens Thomas Gundelund havde 100-kampsjubilæum i hjemmekampen mod FC Midtjylland (0-3).
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.