
Arkivfoto: Carl Forssling
Af Lars Christensen | 7. november 2026
Oftest spilles U19 Liga-kampene på Frederiksberg på kunstgræsbaner, men denne lørdag var opgøret i den ældste ungdomsliga forfremmet til træningsbanen langs KB Hallen på københavnernes meget velplejede træningsanlæg på Peter Bangs Vej. Godt og vel 150 vidner skuttede sig i efterårskulden på det ikoniske træningsanlæg hvor solen heldigvis også kiggede lidt frem...
VB kom med et på papiret stærkt mandskab til hovedstaden, hvor anfører Eman Subašič var tilbage på midtbanen, og helt i front udgjorde Bismark Edjeodji og Kerim Sejdić duoen.
Det blev en 1. halvleg på hjemmeholdets præmisser, og efter at de hvidklædte havde sværmet omkring feltet et par gange, så gik Gunnar Orri Olsen solo efter 17 minutter og sparkede læderet ind til 1-0. VB havde halvlegens eneste reelle forsøg otte minutter senere, da Bismark fandt Gammelgaard i en omstilling, men ”GG” sendte sit forsøg i en åben position i sidenettet. Om en udligning havde flyttet momentum er svært at sige, men det var gæsternes eneste forsøg inden kampen var afgjort.
Islændingen Gunnar Olsen øgede til 2-0 ti minutter inden pausen, da han tæt under mål bankede riposten fra en feberredning fra Thorbjørn Pløger op i nettaget.
Der blev reageret på VB-bænken i forbindelse med pausen, hvor Stelman, Amoo og Subasic forlod banen til fordel for Riad, Nicolaisen og Østergaard. Men heller ikke udskiftningerne kunne i første omgange ændre på kampbilledet. Indenfor de første 25 minutter af 2. halvleg gik FCK fra 2-0 til 5-0. Den store angriber Mehicic viste klassen et par gange. Først med et godt hovedstød på et indlæg fra en meget dominerende Alexander Odefalk, og siden kom Mehicic ind i feltet og scorede med en klinisk afslutning uden chance for Pløger.
Ishaq Holalam øgede til 5-0 på et fladt spark, og da der fortsat manglede 20 minutter var der grund af fortsat VB-bekymring. Men kun to minutter senere reducerede Yusuf Faghir. Benjamin Nicolaisen fandt Faghir i dybden, og VB-topscoreren fik fjernet støttebenet i FCK-feltet – og kunne selv reducere sikkert fra straffesparkspletten.
Det blev startskuddet til en afslutning på kampen, som vejlenserne havde mere ære af end de første 70 minutter. Københavnerne havde også deres, men de sortklædte gæster både kunne og burde have reduceret yderligere. Nicolaisen satte Gammelgaard op i feltet, men U19-landsholdsspilleren sparkede lige forbi mål, og tre minutter før tid var samme Nicolaisen fri i feltet, men ”Benno” fik ikke afsluttet et godt indhop med en scoring, da han sendte sit forsøg forbi mål. Således sluttede efterårssæsonen med et klart og helt fortjent nederlag til et stærkt FCK-mandskab, som gæsterne på dagen ikke kunne måle sig med.
Cheftræner Mads Nissen: Udstillet på defensiv organisation
- Det et er en hård dag for holdet, hvor FCK udstiller os på vores defensive organisation. Vi forsvarer med stor respekt, og det betød, at de kunne spille foran vores bagkæde alt for ofte. Med bolden er det virkelig skidt, og vi giver dem gode muligheder for at stresse os, og det er fortjent, at vi er bagud 0-2 efter første halvleg, siger Mads Nissen.
- FCK scorer så hurtigt tre mål, hvor de fanger os i nogle ærgerlige situationer. De rum, vi afgav bag vores pres, udnyttede de meget dygtigt.
Efter den femte FCK-scoring fik vejlenserne sat prop i, og Yusuf Faghir reducerede til slutresultatet 1-5.
- Udover de tre byt i pausen så kommer Faghir og Robin Hansen ind, og de er med til, at vi slutter kampen med et godt udtryk. I de sidste 30 minutter ligner vi det hold, vi gerne vil ligne. Yusuf Faghir reducerer på et straffe, som han selv tilkæmper sig, men vi kan også score yderligere. Det bliver dog ved 1-5. Efteråret startede så fantastisk, men slutter brat med en række nederlag. Den sidste måneds tid har vi rykket os på vores udtryk, og det kan vi godt tage med videre, afslutter Mads Nissen.
Se stillingen i U19 Ligaen her.
U19 Ligaen 2026-27, F.C. Københavns træningsanlæg, Frederiksberg
Lørdag den 7. november 2026 kl. 14.00
F.C. København - Vejle Boldklub 5-1 (2-0)
17. 1-0 Gunnar Orri Olsen
35. 2-0 Gunnar Orri Olsen
54. 3-0 Elvin Mehicic
66. 4-0 Elvin Mehicic
69. 5-0 Ishaq Holalam
71. 5-1 Yusuf Faghir (straffespark)
Kort:
41. Eman Subašič (gult kort)
Indskiftninger:
46. Benjamin Stelman ud Ali Riad ind
46. Ransford Amoo ud Benjamin Nicolaisen ind
46. Eman Subašič ud Villads Østergaard ind
59. Bismark Edjeodji ud Yusuf Faghir ind
64. Kerim Sejdić ud Robin Hansen ind
Vejle Boldklubs startopstilling:
Thorbjørn Pløger
Benjamin Stelman
Marius Stage
Jeppe Højgaard
Marcus Brolund
Ransford Amoo
Max Jensen
Eman Subašič (anfører)
Nicolas Gammelgaard
Kerim Sejdić
Bismark Edjeodji
Bænken:
Victor Stroyer (m)
Villads Østergaard
Yusuf Faghir
Ali Riad
Benjamin Nicolaisen
Robin Hansen

Benjamin Nicolaisen spillede de sidste 45 minutter på kanten. "Benno" havde en fod med i reduceringsmålet og var yderligere involveret i et par af de chancer VB skabte mod slutningen. Arkivfoto: Carl Forssling
Vælg dit sæsonkortabonnement: VB PREMIUM+ · VB PREMIUM · STANDARD