
Arkivfoto: Carl Forssling
Af Lars Christensen | 8. februar 2026
Cheftræner Mads Nissen sendte lørdag eftermiddag sine tropper i aktion for anden gang under træningslejren i Tyrkiet. Onsdag eftermiddag var akademiholdet oppe imod norske Kongsvinger, hvor U19 spillede først halvleg og U17 anden halvleg. Her vandt vejlenserne med samlet 5-0 efter scoringer af Kerim Sejdic (2), Marcus Brolund, Albert Frederiksen og Stefan Petrache.
Lørdag eftermiddag ventede så træningslejrens eneste fulde træningskamp, hvor det ukrainske storhold Shakhtar Donetsk var modstanderen. Et hold, som VB besejrede 1-0 for 12 måneder siden, så der var lagt op til et godt match for begge klubber.
- Det er en rigtig fin testkamp for os, inden det går løs mod OB lige om lidt. Ikke fordi alt var perfekt, men fordi det var to meget jævnbyrdige hold, som havde hver deres halvleg, indleder Mads Nissen.
- Før pausen kæmper vi med det hele. Deres mandsorienterede pres er svært for os at løse, og vi er en smule arrogante i vores måde at forsøge at løse spillet på. Her er vi tæt på at blive straffet et par gange. I pausen taler vi tingene igennem og laver en gameplan, hvor spillerne selv er gode til at byde ind med løsninger.
Kampens to scoringer faldt efter pausen. I det første minut kommer ukrainerne foran, da de presser VB i forbindelse med opgiversparket og stjæler bolden og scorer.
- Vores anden halvleg er god, og vi begynder at have længere sekvenser på bolden, og vores presspil er langt mere effektivt. Vi har rigtig mange spillere, som toppræsterer, så det vil være unfair at trække nogen frem foran andre.
Udligningen faldt med et kvarter igen, da Eman Subasic og Samuel Hust kommer op i højt pres og vinder bolden, som Hust prikker videre til Mathias Bang, der udligner til slutresultatet 1-1.
- Vi er rigtig godt tilfredse med den kamp, vi spiller, og resultatet er et godt billede på kampen. Der er noget af den vildskab i spillerne, som vi har efterspurgt. Det var en fremragende måde at slutte træningslejren på, siger Mads Nissen.
U19-holdet ser nu frem imod en forårspremiere i Ligaen mod OB mandag den 16. februar kl. 15.15 i VB Parken.
U19-træningskamp, Antalya, Tyrkiet
Lørdag den 7. februar 2026 kl. 15.00 CET
Vejle Boldklub – Shakhtar Donetsk 1-1 (0-0)
46. 0-1
72. 1-1 Mathias Bang
Indskiftninger:
18. Kerim Sejdic ud Stefan Petrache ind
46. Clemens Astrup ud Jakob Sørensen ind
60. Laurits Engmark ud Benjamin Stelman ind
Vejle Boldklubs startopstilling:
Kasper Holm Rod
Laurits Engmark
Hjalte Gitz (anfører)
Clemens Astrup
Marcus Brolund
Eman Subasic
Gregor Božić
Samuel Hust
Benjamin Nicolaisen
Kerim Sejdic
Mathias Bang
Bænken:
Victor Stroyer (m)
Villads Østergaard
Stefan Petrache
Benjamin Stelman
Jakob Sørensen
Albert Frederiksen

Rasmus Koch er stoppet i U19 Liga-truppen i forbindelse med træningslejren. Den stærke midtbanespiller er skiftet til Middelfart Boldklubs Betinia LIGA-hold. Koch kom til VB som U17-spiller fra SfB/Oure. Arkivfoto: Carl Forssling
Fra 99,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.