
Foto: Bo Nielsen
Af Lars Christensen | 26. februar 2024
Cheftræner Mads Nissen kunne præsentere en VB-debutant fra start, da Mathias Bang (f. 2007) i vinterpausen er skiftet til VB Akademiet fra AGF. Offensivspilleren fik dog ingen drømmedebut og måtte udgå allerede midt i første halvleg, hvor Faghir i stedet kom ind.
Kampens afgørelse fandt allerede sted i det 13. minut, da silkeborgenserne scorede kampens eneste mål.
- De er bedst før pausen, selvom opgøret faktisk starter meget lige. Silkeborg bringer sig foran efter et lille kvarter, da vi søger vores bagrum, og der forsvarer vi skidt, og så kan de score, siger Mads Nissen.
Han kunne ikke notere mange målchancer til sit mandskab, men indskiftede Faghir var ved at slippe fri efter pausen.
- Det ser ud til, at Yusuf Faghir bliver hevet ned i feltet, hvor han ellers ville have været fri, men dommeren vurderer, at der ikke er straffespark. Udover det, så er det desværre ikke meget, som vi skaber i deres felt, siger Mads Nissen.
Silkeborgenserne kom fra premieren med en sejr på den mindst mulige margin, men de kunne også have afgjort opgøret langt tidligere.
- De brænder nogle ekstremt store chancer for at lukke opgøret. Da kampen kommer ind i de døende minutter, så presser vi mere og mere på, men vi bliver fortsat ikke farlige.
Cheftræneren var skuffet over udtrykket i første halvleg, men efter pausen var der fremgang at spore.
- I pausen fik spillerne en ordentlig opsang. Den plan, vi havde lagt, blev ikke fulgt, men vores anden halvleg blev markant bedre, og jeg så mere af den passion, som altid skal være kendetegnende for vores hold i alle 90 minutter. Der var blandt andet flere høje erobringer. Kvaliteten på bolden var langt under niveau, og det skal blive bedre, hvis vi vil spille op med Silkeborg, som er et stærkt hold, siger Mads Nissen.
- Hjalte Gitz og Thorbjørn Pløger spiller et brag af en kamp, og de er vores klart bedste spillere, siger Mads Nissen.
U17 Liga-holdet har kampfri i den kommende weekend og kan nu forberede sig på hjemmekampen mod Randers Freja FC lørdag den 9. marts.
U15 Liga-holdet vandt 5-4 over SIF i lørdagens premiere og vandt den tredje sejr på stribe. Nicolas Gammelgaard, Kerim Sejdic, Kasper Lorents og Benjamin Nicolaisen (2) scorede. Med sejren til cheftræner Kristian Olesens mandskab rykker de unge akademister op på fjerdepladsen. Se stillingen her.
U17 Ligaen 2023-24, JYSK Park, Silkeborg
Lørdag den 24. februar 2024 kl. 13.00
Silkeborg IF – Vejle Boldklub 1-0 (1-0)
13. 1-0 Sebastian Christoffersen
Kort:
88. Marcus Bunton Olesen (gult kort)
Indskiftninger:
20. Mathias Bang ud Yusuf Faghir ind
55. Eman Subasic ud Samuel Hust ind
75. Laurits Engmark ud Kristian Tonnisen ind
Vejle Boldklubs startopstilling:
Thorbjørn Pløger Nielsen
Aiham Walid Dahche (anfører)
Laurits Engmark
Hjalte Gitz
Rasmus Lykkegaard
Rasmus Koch
Mads Bonde Haar
Eman Subasic
Marcus Bunton Olesen
Malthe Emil Hansen
Mathias Bang
Bænken:
Yusuf Faghir
Samuel Hust
Kristian Tonnisen
Benjamin Nicolaisen
Benjamin Stelman
Kasper Holm Rod (m)
Fra 99,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.