U17 fortsætter: 4-0 sejr i Silkeborg

Foto: Bo Nielsen, FotoBo

VB Akademiets U17 Liga-hold hentede den tredje 4-0 sejr på stribe, da de torsdag aften gæstede JYSK park i Silkeborg. Cheftræner Christian Sivebæks mandskab afgjorde opgøret mod SIF allerede før pausen, hvor Luxhøi, Daae og Sütyemez bragte gæsterne foran med tre, mens Ugurlu øgede til slutresultatet i anden halvleg. Med sejren har holdet maksimumpoint efter fire kampe og topper tabellen.

Af Lars Christensen | 10. september 2026

Det næstældste af akademiholdene kom til Søhøjlandet efter 2-1 over OB, 4-0 over AC Horsens og 4-0 over AGF, og torsdag aften fortsatte det velspillende VB-mandskab de fine takter.

Opgøret mod SIF var allerede afgjort efter en god halv time. Pelle Luxhøi åbnede efter fem minutter, hvor han i feltet scorede efter et indlæg fra Yasir Ugurlu. Niklas Daae udnyttede en friløber efter en halv time, hvor han rundede målmanden og trillede bolden i nettet. Det blev 3-0 ved Sütyemez, da han headede et indlæg fra Yasir Ugurlu i nettet efter en dødbold, og samme Yasir Ugurlu fik sin tredje målinvolvering efter en god time, da han efter at have brændt et straffespark kunne score på det efterfølgende indlæg.

4-0 til det unge VB-mandskab, der i den kommende spillerunde kan se frem til en topkamp mod HB Køge, der også har maksimumpoint – dog kun for tre opgør. Kampen spilles i VB Parken lørdag den 19. september kl. 15.00.

Cheftræner Christian Sivebæk: God sejr, men fortsat noget at arbejde med

- Det er et stærkt udlæg af holdet, der gør, at vi hurtigt kommer foran 1-0. Det er både et godt oplæg med ydersiden af Yasir Ugurlu og en god afslutning af Luxhøi. Vi falder for meget i niveau efter åbningsmålet, og vi sidder dårligt i presset, og Silkeborg var dygtige med bolden. De overbefolkede det centrale område, og det gav os nogle udfordringer, indleder Christian Sivebæk.

- Det er William Damgaard i målet, der holder os inde i kampen i den periode. Mens vi slider lidt med det, så rammer vi dem på en omstilling, hvor Daae selv opsnapper en bold og løber kontra, og kort efter er det Sütyemez, der scorer efter en dødbold.

Foran 3-0 ved pausen var opgøret afgjort, og præstationen fra de unge VB’ere blev da også bedre i de sidste 45 minutter.

- Vi ændrede lidt i vores struktur i forbindelse med pausen, så vi blev lidt smallere i holdet og lukkede deres centrale rum. Efter pausen dominerer vi kraftigt, og efter Yasir Ugurlu har brændt straffespark, kan han selv lukke til 4-0, da han udnytter et hæloplæg fra Pelle Luxhøi. Opsummeret, så er det en halvlunken præstation før pausen og en god anden halvleg. Der er fortsat noget at arbejde med for holdet, men vi er glade for endnu en sejr på 4-0, siger Christian Sivebæk.

Der var roser til et par startere, men også indhopperen Andreas Jeppeson fik et klap på skulderen.

- Damgaard i målet har mange fine redninger, Yasir Ugurlu var stærk på siden og var også meget involveret i vores scoringer, og så gør Jeppeson et godt indhop på midtbanen, afslutter Christian Sivebæk.

U17 Ligaen 2026-27, JYSK park, Silkeborg
Torsdag den 10. september 2026 kl. 17.30
Silkeborg IF – Vejle Boldklub 0-4 (0-3)
5. 0-1 Pelle Luxhøi
31. 0-2 Niklas Daae
36. 0-3 Mustafa Sütyemez
66. 0-4 Yasir Ugurlu

Kort:
26. Niklas Daae (gult kort)
40.
Mustafa Sütyemez (gult kort)
41. Ismet Aytac (gult kort)
70. Andreas Jeppeson (gult kort)

Indskiftninger:
55. William Østergreen ud Andreas Jeppeson ind
55. Eser Aslan Avci ud Emil Galijatovic ind
68. Ismet Aytac ud William Enevoldsen ind
68. Mustafa Sütyemez ud Benjamin Yousfi ind
73. Yasir Ugurlu ud Jonathan Spliid ind

Vejle Boldklubs startopstilling:
William Damgaard

Mathias Mejdal
Malthe Hauge Skjøt
Mustafa Sütyemez
Ismet Aytac

Albert Frederiksen
William Østergreen
Eser Aslan Avci

Niklas Daae
Pelle Luxhøi (anfører)
Yasir Ugurlu

Bænken:
Christian Popp (m)
Emil Galijatovic
William Enevoldsen
Jonathan Spliid
Benjamin Yousfi
Andreas Jeppeson

DIN KAMPDAG. NÆSTE NIVEAU.

Vælg dit sæsonkortabonnement: VB PREMIUM+ · VB PREMIUM · STANDARD

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV